Brænder du for at hjælpe andre, og har du lyst til at gøre en mærkbar forskel? Som ekstern vagtkoordinator er du ansvarlig for at sælge samaritydelser ind til store og små arrangementer. Du skal derfor være tryg ved, og trives med at tale med en masse forskellige mennesker med salg for øje. Nogle gange vil et salg også involvere fysiske kundemøder med nye såvel som etablerede samarbejdspartnere.

Du vil i din rolle som ekstern vagtkoordinator komme i kontakt med en bred vifte af organisationer og foreninger. Samaritterne har blandt andet haft vagter ved Northside, AGF’s hjemmekampe, Kattegat Cup, DM i Hip Hop og Det Kongelige Teaters forestillinger på Moesgaard: Røde Orm og Kong Arthur.

Udover salg vil du også være ansvarlig for kontraktformidling. Samaritterne har en standard kontrakt, som tilpasses til den enkelte kunde, derfor kræver dette ikke kendskab til jura – interesse og nysgerrighed kommer du langt med.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med samaritternes kasserer og aktivitetsleder. Vi forventer ikke at du kan alt fra dag et. Du vil få god støtte, sparring og introduktion fra samaritternes aktivitetsleder samt afdelingens bestyrelse.

Overskud fra aktiviteten støtter blandt andet Røde Kors Aarhus’ sociale arbejde.

Dine opgaver som ekstern vagtkoordinator vil være:

  • Telefonsalg
  • Kundekontakt/pleje
  • Kundemøder
  • Kontraktformidling

Vi forventer at du:

  • Er struktureret
  • Er udadvendt og har let ved at møde og tale med nye mennesker
  • Har mulighed for at bruge 3-4 timer om ugen på frivilligt arbejde (dette varierer alt efter sæson. Der vil i nogle perioder være mindre at lave.)
  • Er god til at samarbejde
  • Har lyst til at være med til at gøre en forskel

Vi tilbyder:

  • Gode uddannelsesmuligheder (gratis). Elev og samarituddannelse, samt øvelsesaftener
  • Mulighed for at blive en del af samaritternes stærke, sociale fællesskab og deltage i deres sociale arrangementer og udflugter
  • At du bliver en del af et engageret og alsidigt team af frivillige
  • Mulighed for at deltage i Aarhus-afdelingens sociale arrangementer og events
  • Brugbare kompetencer
  • Vekslende opgaver, som giver et unikt indblik i og kendskab til foreningslivet i Danmark

Lyder det som et frivilligjob for dig? Så tøv ikke med at tage kontakt, vi tager gerne en uforpligtende snak.

Vi glæder os til at høre fra dig.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Praktisk arbejde, Sundhed og førstehjælp, Øvrige
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 17.08.21
  • Udløb: 10.11.21
Andre jobs fra organisationen: