Besøgsvenner

Hver uge besøger Røde Kors frivillige ældre, ensomme og isolerede mennesker i Kolding. De snakker, drikker kaffe eller går en tur sammen. Der er et stort behov for denne indsats, da ensomheden ikke er blevet mindre i en tid med corona.

Forudsætningen for et frivillige kan gøre denne forskel er dog at der er en lille gruppe frivillige, der koordinerer indsatsen, tager samtaler og matcher nye frivillige besøgsvenner med de ældre.

Lige nu er vi i gang med at etablere et helt nyt besøgsleder-team i Kolding, og vi mangler derfor dig, der har tid og lyst til at indgå i et frivilligt team med et par andre engagerede frivillige.  

I besøgslederteamet er der forskellige roller, der skal fordeles;

Der er:

  • Samtaler med nye frivillige og besøgsmodtager, samt matchning af parrene
  • Lettere administrative opgaver (mails, kommunikation til de frivillige, mødeindkaldelser)
  • Samarbejde med den lokale bestyrelse og samarbejdspartnere som fx plejehjem, andre besøgstjenester og andre offentlige instanser
  • Indkaldelse og afholdelse af fællesmøder for de frivillige
  • Information til de frivillige om aktuelle kurser og møder

Hvad får du ud af det?

  • Glæden ved at gøre en stor forskel for ensomme mennesker i dit lokalområde
  • Muligheden for at sætte dit præg på aktiviteten og finde på nye tiltag
  • Indsigt i Røde Kors sociale arbejde lokalt og nationalt
  • Mulighed for netværk med andre besøgsledere, kurser og inspirerende temadage
  • God hjælp og sparring fra Røde Kors konsulent og bestyrelsen

Vi søger dig der:

  • Har lyst til at være noget for andre mennesker med ensomhedsproblematikker.
  • Har personligt overskud og teamspirit
  • Måske lige er gået på efterløn eller pension og derfor af og til kan tage en samtale i hverdagstimerne med en ensom ældre eller en ny frivillig
  • Måske studerer eller arbejder, men gerne vil tage en tørn med computeren et par timer en aften af og til eller et møde i dit team.
  • Kan se dig selv i én eller flere af ovenstående opgaver

Timeforbrug varierer meget og der er stor fleksibilitet. Det kommer helt an på, hvordan I fordeler opgaverne i teamet (dog min. 2 timer ugentligt)

Er du blevet nysgerrig så os kontakt venligst.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Kolding
  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 18.08.21
  • Udløb: 13.11.21
Andre jobs fra organisationen: