I Mødrehjælpens butik på Hvidovre Torv har vi, med jævne mellemrum, ting, der skal repareres, efterses, samles, hænges op. Vi savner en frivillig, der nogle timer om ugen har lyst til at hjælpe os. Er det dig?
Vil du være med i et herligt fællesskab og samtidig gøre en forskel, så har vi plads til dig i vores gruppe af frivillige.
Vi får barne- og klapvogne ind, der skal efterses. Senge, der skal samles, har ting, der trænger til en kærlig hånd eller opgaver i butikken, der kræver teknisk snilde og godt håndelag.
Mødrehjælpens butik sælger tøj, sko, legetøj, udstyr mm til børn i alderen 0-8 år. Vi modtager alle varer som donationer fra lokale givere. Overskuddet fra butikken går dels til Mødrehjælpens landsdækkende arbejde og til lokalt arbejde i Hvidovre/Rødovre og omegn. Med din hjælp, kan vi hjælpe endnu flere.
Vi glæder os til at høre fra dig.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.