Som frivillig i De Unge Sommerfugle vil du være med til at gøre en ENORM forskel for yngre pårørende til demens.

Om De Unge Sommerfugle
Vi er en nystartet frivillig forening, som arbejder på at skabe et unikt, socialt og aktivt fællesskab for yngre pårørende til demens - et fælleskab, hvor pårørende kan mødes fysisk og digitalt og få den rigtige hjælp og støtte undervejs i hele sygdomsforløbet, herunder modtage faglig undervisning og professionel rådgivning.


Foreningen DUSF arbejder på nuværende tidspunkt på at udvikle tre initiativer, som du kan være med til at søsætte og udvikle! 

↻ Socialt værested (Cafe De Unge Sommerfugle)
↺ Online videnplatform 
↻ Podcast-serie

Vi søger

En All-In-One podcast producer, som har lyst til at være med på en ny podcastrejse fra start til slut.

Vi søger en kreativ ildsjæl, som først og fremmest er vild med podcast-mediet, men samtidig også har en stor lyst til at være med til at skabe en stærk og modig lytteroplevelse særligt rettet mod pårørende til demens. 

For os er det ikke vigtigt, om du selvlært, studerende eller færdiguddannet journalist.
Det vigtigste er, at du interesser dig for at udvikle, redigere og producere podcasts. 

  • Du har måske arbejdet med mediet før på den ene eller anden måde, og du har en stor interesse i og viden om podcastmarkedet generelt
  • Du har måske erfaring med podcastproduktion og med at producere og redigere lyd
  • Du har forhåbentligt teknisk flair og er vant til at håndtere mikrofoner og optageudstyr
  • Det vil være helt vildt sejt, hvis du kan begå dig i Hindenburg, Audacity, ProTools eller et lignende redigeringsprogram

Vi kan tilbyde dig:

  • Spændende udfordringer i Danmarks første og største fælleskab for yngre pårørende til demens
  • Muligheden for at arbejde med et meningsfuldt formål
  • Stor medbestemmelse i en nyopstartet forening
  • En lærerig proces, hvor du får muligheden for at få en masse ansvar i alt fra ideudvikling til eksekvering
  • Praktisk erfaring med frivilligt arbejde


Vi forventer at du:

  • Ønsker at gøre en forskel for pårørende til demens
  • Kan afsætte ca. 5 timer om måneden og gerne mininum 2 arbejsdage, hvor vi mødes fysisk 
  • Er engageret og ansvarsbevidst
  • Er kretiv og nygserrig
  • Har et godt humør og godt kan lide kaffe ;
  • Det er et kæmpe plus, hvis du tidligere har erfaring med foreningsarbejde, men ikke et krav

Hvem er du?
Du kan være pensioneret, studerende, ledig eller noget helt andet. Det er ikke vigtigt for os. Bare du har lysten til at lave frivilligt arbejde og ønsker ligesom os, at forbedre vilkårende for pårørende til demens. 

Arbejdet er ulønnet, men det giver dig en oplagt mulighed for at kunne tilføje relevant erfaring til dit CV eller blot bruge et par timer i en god sags tjeneste.

Vi har brug for alle hænder
Har du nogle specielle kompetencer eller går du blot med tanken om at blive frivillig, så skriv gerne lidt om dig selv og om dine ønsker som frivillig til os. Vi har store visioner og mål for vores forening, som vi håber vil vokse sig stor og landsdækkende det kommende år. 

Synes du, at vores forening og arbejde lyder spændende, så skynd dig at skrive et par ord om dig selv.
Vi glæder os til at høre fra dig. 

Varme og solrige sommerhilsner

Julie & Christina 
De Unge Sommerfugle 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): København Ø
  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Kommunikation og IT, Øvrige
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde, Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: De Unge Sommerfugle
  • Opdateret den: 24.08.21
  • Udløb: 01.12.21
Andre jobs fra organisationen: