Børnehøjskole, foto: Aarhus Børnehøjskole

På Kolding Børnehøjskole er vores mål er at gøre verden større for de mindste. Vi tror på, at selv store ting kan skabes i det små, og af de små. Vi skaber aktiviteter, hvor leg og læring går hånd i hånd. Vi laver alt fra musik og teater til madlavning og filosofi. Man kan slet ikke undgå at have det sjovt og møde nye venner – og man oplever, at man kan meget mere, end man troede. 

På Kolding Børnehøjskole er børnene frie – frie til at tage ansvar, skabe fællesskaber og være nysgerrige på livet. Sammen skaber vi et frirum med plads til nysgerrighed om, hvad det vil sige at være menneske skabt i verden – hver for sig og sammen med andre.

Kolding Børnehøjskole er for børn i alderen 6-12 år og kommer til at ligger hos KFUM og KFUK på Dalbygade 31 i hjertet af Kolding. Vi er i gang med planlægningen og åbner til marts 2022 dørene til nyrenoverede lokaler, der er skabt i samarbejde med Designskolen i Kolding.

Kolding Børnehøjskole bliver et levende hus med mange forskellige kurser og aktiviteter.

Kolding Børnehøjskole er drevet af frivillige kræfter. Der er en styregruppe og andre underudvalg, hvor kursusudvalget er en af dem. Kursusudvalget har et tæt samarbejde med styregruppen og de andre undergrupper. Underviserne kommer alle mulige steder fra. En stor del vil komme fra uddannelsessteder.

Lige nu har vi brug for frivillige kræfter i vores kursusudvalg. Som frivillig i kursusudvalget har du stor indflydelse på, hvordan hverdagen på Kolding Børnehøjskole ser ud.

Udvalgets arbejde består hovedsageligt i at:

  • Facilitere inspirations- og planlægningsaftener for frivillige undervisere
  • Udvikle og beslutte - i tæt samarbejde med frivillige undervisere - hvilke kurser, der oprettes
  • Agere støtte og kontakt til Børnehøjskolens kurser
  • Lave aftaler med uddannelsessteder og derved skaffe undervisere til kurser
  • Samarbejde med de andre udvalg

Vi tilbyder spændende, lærerige udfordringer og opgaver i et godt frivilligfællesskab og ikke mindst et sted, der arbejder for et fantastisk formål. Udvalget holder møder ca. 1 gang om måneden. Imellem møderne må du forvente lidt opgaver, som skal løses.

Ønsker du at melde dig til udvalget, så send en kort motiveret ansøgning til os.
Vi holder løbende samtaler med interesserede.

Har du spørgsmål, er du velkomne til at kontakt os.

Du kan også tjekke os ud på vores hjemmeside.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bedste hilsner

Kursusudvalget, Kolding Børnehøjskole




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Børn og unge, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Kulturelt arbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: KFUM og KFUK

Info om organisationen:

KFUM og KFUK
  • Opdateret den: 03.10.21
  • Udløb: 31.12.21