Kunne du tænke dig at være med til at gøre en forskel for ensomme unge sammen med en flok festlige medfrivillige og samtidig få erfaring med kassererarbejde? Ventilen er en organisation, der arbejder for at gøre en forskel for unge, der føler sig ensomme og ønsker at være en del af et fællesskab - og lige nu er vi på udkig efter en ny frivillig med interesse for kassererarbejde til vores afdeling i Aarhus. 

I mødestedet arrangerer vi hver torsdag og søndag aktiviteter, der både styrker selvtilliden og giver et sjovt og spændende indhold i hverdagen hos unge, der føler sig ensomme. 

Opgaverne for frivillige i Ventilen Aarhus dækker bl.a.: 

  • Vagter i mødestedet i Aarhus C 
  • Organisatorisk arbejde 
  • Deltagelse i spændende lokale såvel som nationale arrangementer 

Opgaverne for kassereren i Ventilen Aarhus dækker bl.a.: 

  • Økonomistyring og opfølgning vedr. den lokale økonomi 
  • Samarbejde med hovedkontorets bogholder 
  • Håndtering af lokale refusioner 

Kort og godt får du hos os: 

  • Erfaring med kassererarbejde i en lille organisation med en god økonomi 
  • Evt. mulighed for arbejde med fundraising 
  • Grundig oplæring af vores nuværende kasserer, så du er godt klædt på 
  • Erfaring med at planlægge og gennemføre sociale aktiviteter og projekter 
  • Grunduddannelse inden start, så du er godt klædt på 
  • Invitationer til spændende og kompetencegivende kurser 
  • Et nyt netværk af glade, sociale frivillige, der vil fællesskabet de frivillige imellem (vi holder sociale arrangementer og tager på hyttetur en-to gange om året) 

Arbejdstid om måneden: cirka 20-25 timer. Det dækker både over vagter i mødestedet, kassereropgaverne og deltagelse i vores månedlige bestyrelsesmøde og månedsmøde. 

Kvalifikationer: Vi er på udkig efter frivillig/kasserer, der er brænder for at gøre en forskel for ensomme unge. Du skal kunne se dig selv i rollen som tovholder på vagter, holde styr afdelingens økonomi og have lyst til at være en del af det sociale fællesskab i frivilliggruppen. Som person er du rummelig, udadvendt og ansvarsfuld. Det er et stort plus, hvis du har en god forståelse for regnskaber føler dig hjemme i et Excel-ark. 

Alder: Da vi arbejder ud fra et ung-til-ung-princip, er det et krav, at du mellem 18-30 år gammel. Du må gerne være studerende, men ikke færdiguddannet inden for “sociale fag” som f.eks. pædagog, socialrådgiver, lærer og psykolog. 

Ansøgningsfrist: 31. oktober (vi kigger løbende ansøgningerne igennem, så ansøg gerne hurtigst muligt).

Næste uddannelsesdag er i 2022:

  • Lørdag d. 22 januar.

Er du interesseret i at blive en del af holdet? Fedt! 

Send os en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, eventuel erfaring og hvorfor du gerne vil være frivillig hos os. 

Vi glæder os til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Børn og unge, Café og værested, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Ventilen
  • Opdateret den: 23.11.21
  • Udløb: 15.04.22
Andre jobs fra organisationen: