Vil du gerne bruge din faglighed til at hjælpe andre?

I Bronx er det muligt at byde ind med de opgaver, som du tænker kunne være fedt at arbejde med, og vil gøre en forskel for Bronx og vores besøgende. Nedenstående er de arbejdsopgaver som vi ved, vi kunne bruge hjælp til - men vi vil gerne høre fra dig, hvad du gerne vil hjælpe os med?

Nuværende arbejdsopgaver:

  • SoMe & Marketing
  • Webdesign & Promovering
  • Fondssøgning & Økonomi
  • Eventplanlægning
  • Rekruttering af medlemmer og frivillige

I Bronx har vi en fleksibel tilgang, hvor du kan du kombinere dine opgaver med dine interesser, selv være med til at definere dine arbejdsopgaver, samt hvordan og hvornår du vil være frivillig.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Som frivillig bliver du en del af et fællesskab i et uformelt og hyggeligt miljø. Vi kan tilbyde dig sparring og oplæring inden for dine interesseområder. Engang i kvartalet har vi et frivillig-arrangement til at styrke sammenholdet.

Hvad er Bronx?

Bronx er en fællesskabsbiks og sted for samskabelse i hjertet af Bolbro. I fokus er samvær, genbrug og kreativitet, der kommer til udtryk i vores indretning, aktiviteter og events. Her er alle velkomne til at hænge ud, byde ind og være med til at styrke de fællesskaber som opstår.

Bronx er stedet, hvor folk mødes på kryds og tværs af generationer og samfundslag i hyggelige og kreative rammer. 

De besøgende, der kommer i Bronx i løbet af dagen, er oftest fleksjobberne, (førtids-)pensionister, studerende og jobsøgende. Her bliver der drukket kaffe, spist medbragte madpakker, siddet med computeren/ bogen/ tegneblokken samt strikket og syet. Om eftermiddagen og aftenen kommer børnefamilierne og de voksne forbi fra arbejdet for at deltage i aktiviteter og events. Bronx er stedet for alle som vil fællesskaber på en kreativ og bæredygtigmåde.

Der kommer mange forskellige typer mennesker i Bronx, fordi vi vælger at gøre plads til folk på det nieavu og behov de har. Det er derfor også vigtig at du kan omgåes mange typer at mennesker.

Bronx har pt. af 40+ frivillige, 350 medlemmer og selvfølgelig en masse søde gæster.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Kommunikation og IT, Økonomi og fundraising
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Foreningen Bronx

Info om organisationen:

Foreningen Bronx
  • Opdateret den: 05.04.23
  • Udløb: 30.06.23
Andre jobs fra organisationen: