Du er ved at ordne tøj i tøjsortering i Blå Kors Genbrug i Odense. Over snak og grin sorterer, damper og prissætter du og dine kolleger tøjet som bliver doneret til butikken. Hver gang du åbner en pose med tøj er det ligesom at gå på skattejagt – hvad gemmer der sig mon af fine sager i denne pose? Du er på din ugentlige 4-timers vagt med dine faste kolleger. Når I går hjem er det med smil på læben og vished om, at du med din indsats hjælper udsatte børn, unge og familier i Danmark gennem Blå Kors Danmarks hjælpearbejde.
Tøjet skal også hænges ud i butikken og mens du går derude, møder du flere glade kunder, som du interagerer med på en hjælpsom og professionel måde. Du ved nemlig præcis, hvor kunden kan finde en hvid skjorte, et par jeans eller en frakke. Du nyder at se, hvordan et par brugte sko skaber glæde på ny hos én af kunderne.
Du og de mange andre frivillige føler en stolthed over at kunne drive netop jeres flotte Blå Kors Genbrug. I har alle fået en grundig indføring i de forskellige opgaver og driften af butikken og bliver løbende tilbudt lærerige kurser af jeres funktions- og områdeleder.
Kan du se dig selv i ovenstående, så tøv ikke med at kontakte os på nedenstående formular. Du er velkommen til en uforpligtende snak og en rundvisning i butikken på Thriges Plads 7, 5000 Odense C.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.