Som frivillig i De Unge Sommerfugle vil du være med til at gøre en ENORM forskel for yngre pårørende til demens.

Om De Unge Sommerfugle
Vi er en nystartet frivillig forening, som arbejder på at skabe et unikt, socialt og aktivt fællesskab for yngre pårørende til demens - et fælleskab, hvor pårørende kan mødes fysisk og digitalt og få den rigtige hjælp og støtte undervejs i hele sygdomsforløbet, herunder modtage faglig undervisning og professionel rådgivning.


Foreningen DUSF arbejder på nuværende tidspunkt på at udvikle tre initiativer, som du kan være med til at søsætte og udvikle! 

↻ Socialt værested (Cafe De Unge Sommerfugle)
↺ Online videnplatform 
↻ Podcastserie


Vi søger
En god og stærk personlighed, som har lyst til at hjælpe med at skaffe økonomisk støtte til DUSF, så foreningen fortsætter med at være en forening i fremtiden. 

Er du god til at danne et overblik, lave en god ansøgning og følge op på dine opgaver, så tilbyder vi muligheden for at udvikle dine kompetencer i en spændende forening, hvor vi alle sammen brænder for at bryde tabuet om demens og gøre livet nemmere for de pårørende.  


Vi kan tilbyde dig:

  • Spændende udfordringer i Danmarks første og største fælleskab for yngre pårørende til demens
  • Muligheden for at arbejde med et meningsfuldt formål
  • Stor medbestemmelse i en nyopstartet forening
  • En lærerig proces, hvor du får muligheden for at få en masse ansvar i alt fra ideudvikling til eksekvering
  • Praktisk erfaring med frivilligt arbejde. Selvom din primære arbejdsopgave bliver som fundraiser, har du rig mulighed for at bidrage med inputs til andre aktiviteter,  herunder afholdning af events, eller drive og skrive indhold til vores hjemmeside og sociale medier


Vi forventer at du:

  • Ønsker at gøre en forskel for pårørende til demens
  • Kan afsætte ca. 5 timer om måneden og gerne mininum 2 arbejsdage, hvor vi mødes fysisk 
  • Er engageret og ansvarsbevidst
  • Har et godt humør og godt kan lide kaffe ;) 
  • Det er et plus, hvis du tidligere har erfaring med foreningsarbejde, men ikke et krav
  • Det er et KÆMPE plus, hvis du tidligere har prøvet kræfter som fundraiser

Hvem er du?
Du kan være pensioneret, studerende, ledig eller noget helt andet. Det er ikke vigtigt for os. Bare du har lysten til at lave frivilligt arbejde og ønsker ligesom os, at forbedre vilkårende for pårørende til demens. 
Arbejdet er ulønnet, men det giver dig en oplagt mulighed for at kunne tilføje relevant erfaring til dit CV eller blot bruge et par timer i en god sags tjeneste.

Vi har brug for alle hænder
Har du nogle specielle kompetencer eller går du blot med tanken om at blive frivillig, så skriv gerne lidt om dig selv og om dine ønsker som frivillig til os. Vi har store visioner og mål for vores forening, som vi håber vil vokse sig stor og landsdækkende det kommende år. 

 

Synes du, at vores forening og arbejde lyder spændende, så skynd dig at skrive et par ord om dig selv.
Vi glæder os til at høre fra dig. 

Varme og solrige sommerhilsner

Julie & Christina 
De Unge Sommerfugle 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Nordhavn
  • Opgavetype: Events og indsamling, Økonomi og fundraising, Øvrige
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: De Unge Sommerfugle
  • Opdateret den: 17.09.21
  • Udløb: 31.03.22
Andre jobs fra organisationen: