Praktisk medarbejder m/k med godt håndelag søges til De Frivilliges Hjælpecentral

Vi savner en frisk person, som har, udover et godt håndelag, lyst til at gøre en forskel for et andet menneske. Opgaverne er meget varierende. Det kan dreje sig om at hænge en lampe eller et billede op, lime en stol, samle et mindre møbel eller skifte en pakning i en vandhane. Alle opgaver er småopgaver som borgerne tidligere selv kunne klare.

Ofte afsluttes en opgave med en kop kaffe og en hyggesnak. Indsatsen er ulønnet, der ydes dog en mindre kompensation for kørsel.

Derudover afholder gruppen møde her i Frivilligcenteret den første onsdag hver måned i ca. to timer, og desuden er der julefrokost og sommerafslutning, hvor de frivillige mødes til socialt samvær og sparring.  Kom ind og hør mere om jobbet. 

De Frivilliges Hjælpecentral (DFH) er en 100% fredericiansk ”opfindelse”, stiftet i 2000 af Per Jacob Jørgensen, daværende medlem af Frivilligcenter Fredericias bestyrelse. DFH har til huse i Frivilligcenteret.                                           DFH er pt. bemandet med 10 fingernemme M/K’er, som på grund af alder er udtrådt af arbejdsmarkedet.

... men hvad kræver det af mig?

Umiddelbart kræver jobbet kun, at du er handy-mand/-kvinde og er vant til gør-det-selv-opgaver, at du har lyst til at gøre noget for andre, og at du både kan samarbejde og arbejde selvstændigt. Nogle få opgaver vil kræve at to frivillige hjælpes ad.

... men hvad får jeg ud af det?

Som frivillig i De Frivilliges Hjælpecentral kan du forvente:

  • at vi har brug for dig
  • at din indsats kommer andre til gavn
  • at du bliver en del af fællesskabet
  • at du bliver lyttet til
  • at din indsats værdsættes og respekteres
  • tilbud om deltagelse i sommer- og julearrangementer med andre frivillige

Er det noget for dig, så kontakt Frivilligcenteret.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Fredericia
  • Opgavetype: Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Frivilligcenter Fredericia
  • Opdateret den: 11.12.24
  • Udløb: 11.06.25
Andre jobs fra organisationen: