Som frivillig i Red Barnets butik, behøver du ikke at have erfaringer fra butiksarbejde. Det skal vi nok lære dig, hvis blot du går positivt til opgaven og bidrager til at butikken er et dejligt sted, at komme for både andre frivillige og vores kunder. Vi søger frivillige, som er lyst til at tage en vagt om ugen, primært torsdage eller lørdage. 

 

Hvad er BARNETS BUTIK?  

Red Barnets første butik åbnede i efteråret 2002, og i dag har vi 16 butikker fordelt over hele landet. 

Alle vores butikker har et bæredygtigt koncept og sælger brugt kvalitets- tøj, legetøj og udstyr til børn i alderen 0-12 år.   

Vores butik ligger på Vesterbrogade 175, 1800 Frederiksberg C og butikkens åbningstider er følgende fra mandag til fredag fra kl.11:00 til 16:00 og lørdag fra kl. 10:00-14:00. Som frivillig hos os, vil du indgå i det daglige arbejde i butikken, selvfølgelig med udgangspunkt i dine præferencer.   

 

Dine opgaver som frivillig vil ofte bestå af:  

  • At få kunder til at føle sig velkommen i butikken  
  • Betjening af kunder 
  • Sortering og klargøring af salgsartikler 
  • Prissætning af varer 
  • At sørge for at butikken er pæn og ren, når du er på vagt. 

 

Hvad kan vi tilbyde dig?  

Som frivillig i Red Barnets genbrugsbutik kan vi tilbyde dig: 

  • At være en del af et hyggeligt fællesskab  
  • At lære nye kompetencer indenfor bl.a. salg, økonomi, vinduesdekoration, HR, markedsføring og generel butiksdrift gennem vores kompetence katalog 
  • At være med til at gøre en forskel for børn i udsatte positioner 

 

Hvad går pengene til?  

Red Barnet er verdens største uafhængige organisation for børn, og vi er i alt 29 medlemsorganisationer over hele verden, som kæmper for at børns rettigheder bliver overholdt. Og overskuddet fra vores butik går til at redde, beskytte og styrke de dårligst stillede børn lokalt, nationalt og internationalt.  

25% af overskuddet fra vores butik går til Red Barnets lokalforening og det resterende overskud går til det nationale arbejde.  

Gennem vores og DIN frivillige indsats i genbrugsbutikken, er vi med til at gøre det hele muligt og vi brænder både for børnenes sag, og for at have det godt sammen.  

Har du lyst til at være med på holdet eller høre mere, så tøv ikke med at kontakte os gennem ”kontakt organisation” længere oppe på siden, eller kig forbi butikken. 

Vi glæder os til at høre fra dig! 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 07.10.21
  • Udløb: 15.12.21
Andre jobs fra organisationen: