Vær med til at gøre en forskel for kvinder og børn der bor på et krisecenter!

Vi søger lige nu flere engagerede og empatiske frivillige, der har lyst til at arrangere aktiviteter og sjov for både børn og voksne, på vores nyåbnede krisecenteret.

Du behøver ikke have noget specifikke kvalifikationer og der er ingen formelle krav. Det der er vigtigt for os, at de frivillige er rummelige og medmenneskelige samt at de kan være med til at skabe gode rammer og glæde på centret.

Man er som frivillig også mere end velkommen til at komme med forslag hvis man har nogle særlige kompetencer eller ønsker. Det kan også være aktiviteter der kører som et forløb på nogle uger.

Aktiviteterne kan enten være åbne eller være for særligt valgte grupper, eksempelvis børn i forskellige aldre eller kvinderne og deres børn sammen.

Vi forestiller os følgende muligheder:

 

  • Weekend udflugter
  • Bevægelse og lege
  • Madlavning og fællesspisning
  • Kreative projekter
  • Lektiehjælp
  • Andet

 

Det vil især være i weekenderne, evt. nogle eftermiddage i hverdagen, at aktiviteterne skal foregå.

Du er med til at bestemme både indhold og varighed, men vi forventer at du som frivillig vil bruge 2-5 timer om ugen

Til gengæld får du et meningsfyldt og spændende arbejdssted, med mulighed for at gøre en ægte forskel for andre mennesker. Samtidig er der stor fleksibilitet og mulighed for at møde andre passionerede kollegaer.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Café og værested, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Frivilligcenter Gentofte

Info om organisationen:

Frivilligcenter Gentofte
  • Opdateret den: 17.10.22
  • Udløb: 20.04.23
Andre jobs fra organisationen: