Brænder du for frivilligt socialt arbejde, og har du lyst til at være en del af Café Paraplyen 1. gang om ugen?

Så er det måske lige dig, vi står og mangler som frivillig

Måske er du studerende, pensionist eller bare har nogle timer til overs til at gøre en forskel for andre mennesker i et rummeligt køkken og omsorgsfuldt cafémiljø.

Din mødetid vil være fra kl. 8.00 – 13.45 eller fra kl. 13.30 -17.30 i hverdagen eller tirsdag/torsdag fra kl. 17.00-20.30, eller hvad vi nu finder ud af sammen!

Så er det måske lige netop dig, vi står og mangler til én eller flere af følgende opgaver:

VARM JOMFRU: Vi laver Dagens Ret til ca. 35 personer.

KOLD JOMFRU: Vi fremstiller smørrebrød, desserter, lagkage og hjemmebag.

EKSPEDITION VED DISK: Frivillige står for kontakt og handel med borgeren i centrum.

CAFÉVÆRT: Sørger for, at ”den åndelige føde” og kontakten med gæsterne i caférummet fylder, samt at caféen fremstår indbydende, ryddelig og ren.

Hvem er vi?                                                                                                   

Café Paraplyen er en alkoholfri social café i samarbejde med KFUM's Sociale Arbejde, hvor der dagligt kommer ca. 100 gæster. Vi har åbent fra mandag til fredag, og som frivillig ligger arbejdstiden mellem kl. 8 og 20.30 tilpasset individuelle behov. Der er ud over en kop kaffe og et måltid mad tilbud om forskellige aktiviteter såsom strikkeklub, svømning, gåtur, brætspilaften, NADA, Retshjælp, Økonomirådgivning, udflugter, selvhjælpsgrupper m.v.                                                                                                  

 

 

Hvorfor skal du melde dig som frivillig hos os?

Som frivillig vil du blive en del af et hold og  i et arbejdsfællesskab, hvor det er lysten der driver værket., et sted som er mangfoldigt og rummeligt.                                                                                                                                                                                                    Du er også som frivillig med i det daglige praktiske arbejde omkring cafédriften, hvilket indebærer lettere rengøring, betjening mv. - ligesom du har kontakt til vores dejlige gæster.

Du mærker, at det gør en forskel, at du er her

Du kommer til at opleve personlig udvikling i samvær med dejlige mennesker, du ellers ikke ville have mødt, og du får mulighed for at deltage i diverse frivilligmøder, kurser og udflugter.

Vi forventer du er robust, kan navigere i et rummligt miljø med mange forskellige bolde i luften samt at kunne tage ansvar for forskellige opgaver i dagligdagen. 

Vi glæder os til at høre fra dig, og Du er naturligvis også meget velkommen til at komme forbi, og få en snak med osJ




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Nørregade 77, 5000 40
  • Opgavetype: Café og værested
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: KFUMs Sociale Arbejde i Danmark

Info om organisationen:

KFUMs Sociale Arbejde i Danmark
KFUM's Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg til mennesker i udsatte livssit...
KFUM's Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg til mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i øjenhøjde og betragter det enkelte menneske som ubetinget værdifuldt. Vores ansatte har stor socialfaglig ekspertise, og de frivillige er engageret i at skabe værdige kår for ensomme, hjemløse, psykisk syge, misbrugere, fattige og misbrugsramte familier mf. Landet over driver vi cirka 90 institutioner og sociale tilbud. Vi tilbyder rådgivning om blandt andet misbrug, gæld, konflikter, juridiske problemer, seksuelle overgreb, vold og livets udfordringer. Vi taler også udsatte menneskers sag over for politikere, pressen og offentligheden, ligesom vi er repræsenteret i en række råd og interesseorganisationer.
Læs mere

  • Opdateret den: 07.11.22
  • Udløb: 07.03.23
Andre jobs fra organisationen: