Genbrug butik

Røde Kors butikken i Åbyhøj er en lille perle med en masse fedt genbrugstøj, god stemning og et dejligt personale. Det vil vi gerne dele med andre!

Vi har derfor brug for dine SoMe talenter til at vise vores butik frem. Her sælger vi tøj, accessoires og brugskunst. Den gode stemning i butikken, får kunderne med helt gratis.

Lige nu er der én anden pige i teamet. Sammen med hende skal du styre kontoerne og poste lækre billeder, planlægge kampagner og lokke kunder til butikken.

Som frivillig i SoMe-teamet skal du besøge Åbyhøj butikken med jævne mellemrum for at lave opdateret content til kontoen. Sammen med de frivillige i butikken finder I ud af, hvilke tidspunkter der passer jer bedst. De kan helt sikkert også bidrage til at få fortalt nogle sjove historier fra butikken, som kan være relevante på profilerne.

Som vores nye SoMe-stjerne skal du:

  • Styre Åbyhøj butikkens instagram profil: @rodekors.aabyhoej
  • Styre Åbyhøj butikkens facebook profil: Røde Kors Åbyhøj
  • Tage billeder, lave videoer og lave inspirerende content
  • Samarbejde med sekretariatet om kampagner

Vi ser gerne, at du:

  • Har interesse for genbrug 
  • Har erfaring med sociale medier
  • Har øje for de sjove detaljer og skæve vinkler
  • Er fuld af gode idéer, som du gerne vil prøve af i praksis 
  • Sammen med den anden frivillige poster et til to opslag på kontoerne pr. uge

Du kan vælge at besøge butikken en gang i ugen for at opdatere med helt frisk indhold, eller tage billeder til et par uger frem, når du er der. På den måde skal du ikke ud i butikken så ofte. Alt efter behov og ønske skal du regne med at bruge en eller to timer om ugen på det.

Som frivillig i SoMe-teamet bliver du en del af Røde Kors, som er verdens største humanitære organisation. Du får en bred kontaktflade og kommer til at arbejde sammen med både butikken og kommunikationsafdelingen i Røde Kors Aarhus.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug, Kommunikation og IT
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 12.10.21
  • Udløb: 06.01.22
Andre jobs fra organisationen: