Alt for mange mennesker i Danmark holder uønsket jul alene. Derfor har Røde Kors skabt ”Julevenner”, hvor vi matcher juleværter og julegæster. Juleværterne åbner deres hjem for julegæster, der ikke har nogen at fejre jul med.

Hvad går opgaven ud på?

Som matcher i Julevenner matcher du værter og gæster, der allerede har meldt sig. Du matcher med udgangspunkt i geografi og begge parters ønsker for juleaften. Kontakten til værter og gæster foregår via mail og telefon, så du skal føle dig godt tilpas ved begge dele.

Opgaven finder sted på Røde Kors Landskontor på Blegdamsvej 27 i København Ø.

Hvornår foregår det?

Vi matcher fra sidste uge i november til 23. december, og der er mulighed for aftenvagter og weekendvagter. Aftenvagter er på hverdage kl. 16 - 20 og weekendvagter kl. 12 - 17. Du må gerne kunne tage 1-2 vagter om ugen i denne korte periode.

Der er fuld forplejning på vagten, og du bliver selvfølgelig klædt på til opgaven. På vagterne vil der altid være en vagtansvarlig medarbejder fra Røde Kors.

At være matcher i Julevenner er en meningsfuld tjans, hvor man får tændt lys i mørket hos mange mennesker. Derudover er der en rigtig hyggelig stemning blandt de frivillige i teamet.

Vi håber du har lyst til at være med!

Kærlige (jule)hilsner

Røde Kors




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Jul og nytår 2021, Ledelse af aktiviteter, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 12.11.21
  • Udløb: 23.12.21
Andre jobs fra organisationen: