Familieoplevelsesklubberne er Red Barnets største frivillige sociale indsats i Danmark med mere end 70 klubber fordelt i hele landet. Klubberne er for børn i alderen fra ca. 5-12 år og deres forældre, der har lyst til at få nye venner og oplevelser. Det er børn, der lever i en sårbar familiesituation som fx trang økonomi, skrøbelige relationer og manglende overskud. Red Barnet Hovedstaden søger lige nu en medleder til klubben ved Bispebjerg, som har lyst til at lave aktiviteter for børn og familier bosat i Nordvest.

Som frivillig medleder har du ansvaret for at drive, styrke og udvikle klubben i samarbejde med den nuværende klubleder.

Hvad laver en klub?
Familieoplevelsesklubberne mødes 1-2 gange om måneden til fælles oplevelser i lokalområdet. Klubben er et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab, hvor socialt samvær er rammen, når vi er på tur i skoven med mad over bål, tager på fisketur, sysler med kreative aktiviteter, besøger kulturelle institutioner og fejrer højtider som fx fastalavn og påske. Aktiviteterne afholdes en lørdag eller søndag og varer 3-4 timer.

Vi forventer, at du:

  • Ønsker at være med til at udvikle, drive og lede en ny familieoplevelsesklub
  • Har lyst til at gøre en forskel for børn og familier i udsatte positioner i Nordvest
  • Er ansvarsfuld og møder børn og familier i øjenhøjde
  • Har gode samarbejdsevner og øje for medinddragelse
  • Deltager i faste planlægningsmøder en gang om måneden
  • Kan deltage i minimum halvdelen af de årlige klubarrangementer
  • Er stabil da familierne hurtigt knytter sig til de frivillige. Du skal helst være frivillig i mindst 1 år
  • Deltager i relevante kurser og overholder Red Barnets retningslinjer 

Til gengæld tilbyder vi:

  • Glæden ved at gøre en forskel for en skøn gruppe børn og familier
  • At blive en del af Red Barnet - Save the Children - verdens førende uafhængige børnerettighedsorganisation
  • Muligheden for at sætte dit præg på et nyt projekt
  • Vejledning og sparring i hele forløbet med lokalbestyrelsen og Red Barnets sekretariat 
  • Kompetenceunderstøttende kurser
  • Mulighed for at træne og bruge din ledelsesmæssige kompetencer
  • Guldkorn til dit CV, som du kan bruge i mange sammenhænge

Vi går ind for en fleksibel frivillighed, som kan passe ind i et aktivt job- og familieliv. Der skal stå glæde på bundlinjen.   

Vi glæder os til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Flygtninge og integration, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Humanitært arbejde, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 14.10.21
  • Udløb: 12.01.22
Andre jobs fra organisationen: