Genbrug butik

Røde Kors butik Tilst er en moderne og lys genbrugsbutik med ca. 50 frivillige. Butikken sælger alt fra bøger til børnetøj og er den ene af vores tre butikker i Aarhus, der sælger møbler.

Butikken er en vigtig forudsætning for Aarhus-afdelingens sociale arbejde, der hjælper sårbare og udsatte borgere i Aarhus Kommune. Tilst butikken bidrager bl.a. til aktiviteter, der hjælper voldsramte kvinder, ensomme borgere og syge hjemløse. Bliv frivillig og hjælp os med at hjælpe andre.

Lige nu leder vi efter en frivillig, som er stærk administrativt. Vi leder efter dig, som nyder at få andre til at lykkedes og tingene til at fungere. Du står selvfølgelig ikke alene med opgaven. Det er en opgave du varetager i samarbejde med butikkens seks teamledere.

Som administrativ frivillig skal du bl.a.:

  • Følge op på vagtplanerne og hjælpe med at sikre vagtdækning
  • Opfølgning og udvikling af daglige og ugentlige rutiner i butikken
  • Opdatere frivillig- og kontaktlister
  • Arbejde med økonomikontrol herunder sikre godkendelse af fakturaer og korrekt kontering
  • Tjekke butiksmail og følge op på henvendelser
  • Samarbejde med teamledere om intern kommunikation

Vi ser gerne at du:

  • har gode evner indenfor det administrative
  • Er god til at holde overblik
  • Trives med at samarbejde
  • Har let til smil og grin
  • Kan se dig selv bruge 4-8 timer om ugen, efter aftale, på frivilligt arbejde (gerne fordelt over 2 eftermiddage)

Vi tilbyder:

  • Et spændende frivilligjob med stor frihed i opgaveløsningen
  • At blive del af et hyggeligt lokalt fællesskab
  • At være med til at gøre en forskel for sårbare borgere i Aarhus Kommune
  • Mulighed for at deltage i Røde Kors Aarhus’ arrangementer, kurser, events og foredrag
  • Mulighed for hjælp og sparring fra bestyrelse, konsulent og sekretariat

Vil du være med til at drive en genbrugsbutik, som gør en verden til forskel for sårbare mennesker?
Vil du være med i et fantastisk fællesskab, som består af mere end 700 frivillige i Aarhus?

Det forstår vi godt. Det er muligvis den bedste hobby, der findes. Så tøv ikke med at tage kontakt. Vi tager gerne en uforpligtende snak.

 

Som administrativ frivillig i Tilst butikken bliver du en del af Røde Kors, som er verdens største humanitære organisation.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Agerøvej 23A, 8381 Tilst
  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug, Øvrige
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 22.10.21
  • Udløb: 16.01.22
Andre jobs fra organisationen: