Fonden Mødrehjælpen

Som formand/kvinde bliver du en central del af lokalforeningens ledelse og er med til at sætte de overordnede rammer for lokalforeningens arbejde samt samarbejde med Mødrehjælpens rådgivningshus om at hjælpe børnefamilier i hele Aarhus.

Som formand/kvinde bliver du bl.a. ansvarlig for at:

  • koordinere årets gang og samle trådene i bestyrelsen og lokalforeningen jf. foreningens handleplan, budget og årshjul.
  • holde bestyrelsen informeret om henvendelser og tiltag, der har betydning for Mødrehjælpen lokalt samt sikre at beslutninger drøftes og aftales på bestyrelsesmøder.
  • indgå i og udvikle samarbejdet med ansatte i Mødrehjælpens rådgivningshus Aarhus
  • være lokalforeningens ansigt udadtil og repræsentere Mødrehjælpen lokalt i samarbejde med rådgivningschefen i Aarhus.
  • være lokalforeningens kontaktperson til Fonden Mødrehjælpen samt lokale samarbejdspartnere.

Sammen med den øvrige bestyrelse skal du

  • sikre de nødvendige økonomiske og frivillige ressourcer til at gennemføre aktiviteter og holde Mødrehjælpens butik i drift (NB! den daglige ledelse af butikken ligger hos bestyrelsens to butiksansvarlige)
  • bevare og styrke fællesskabet og gejsten for Mødrehjælpens sag blandt lokalforeningens frivillige
  • udbrede kendskabet til lokalforeningen i lokalområdet

Om dig:
Du har gennemslagskraft og er tryg ved at skulle være foreningens ansigt udadtil. Du kan holde overblik og er god til at holde andre informeret og sikre at beslutninger træffes de rette steder.

Vi forventer, at du:

  • brænder for Mødrehjælpens sag; at hjælpe gravide og børnefamilier, der står i en svær situation
  • har tid og overskud til at stå i spidsen for lokalforeningen og løfte opgaven.

Vi tilbyder dig:

  • samarbejde med engagerede mennesker, der også brænder for at gøre en forskel
  • erfaring med ledelse og ansvar i en frivilligdrevet forening
  • tæt sparring med Mødrehjælpens frivilligafdeling – særligt frivilligkonsulenterne for Jylland & Fyn

Om os:
Mødrehjælpens lokalforening Aarhus er en frivilligdrevet forening, der siden 2004 har været Mødrehjælpens lokale holdepunkt for familier, der står i en svær situation, i tæt samarbejde med Mødrehjælpens rådgivningshus Aarhus. Vi afholder familieaktiviteter, der skaber netværk og forbedrer hverdagen for gravide og børnefamilier bosiddende i hele Aarhus. Vi tilbyder fx Den Rullende Kagemand, Måltidet samt ferie- og højtidsaktiviteter. I 2022 åbner vi Mødrehjælpens butik med genbrug til børn. Butikken vil være åben for alle, der vil støtte Mødrehjælpens arbejde ved at købe og donere tøj, legetøj og udstyr til børn. Butiksoverskuddet går til lokale aktiviteter samt Mødrehjælpens landsdækkende rådgivningsarbejde.

VI glæder os til at møde dig!

KOM TIL INFOMØDE ONSDAG D. 17. NOVEMBER kl. 17-18.30 I MØDREHJÆLPENS RÅDGIVNINGSHUS AARHUS, ÅBOULEVARDEN 17A, 2. SAL, 8000 AARHUS.
Klik her for tilmelding




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Bæredygtighed og genbrug, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Mødrehjælpen

Info om organisationen:

Mødrehjælpen
Mødrehjælpen er en privat, socialhumanitær organisation, der hjælper gravid...
Mødrehjælpen er en privat, socialhumanitær organisation, der hjælper gravide og forældre samt bidrager til at udvikle dansk socialpolitik. Mødrehjælpen har både professionelle rådgivningstilbud og lokalforeninger med aktiviteter og butik drevet af frivillige. Indsatserne går hånd-i-hånd og støtter på hver sin måde gravide og børnefamilier igennem livets sårbare situationer. Mødrehjælpen har 140 lønnede medarbejdere og godt 2.000 frivillige ildsjæle landet over.
Læs mere

  • Opdateret den: 16.11.21
  • Udløb: 16.01.22
Andre jobs fra organisationen: