Red Barnet Fredensborg & Helsingør søger fra januar 2022 en ny, stærk forperson og hører meget gerne fra kandidater, der har lyst til at arbejde med strategi, udvikling og partnerskaber i en lokalforening med en eksisterende gruppe af engagerede frivillige. Lokalforeningen afholder generalforsamling i januar 2022, hvor posten som forperson er åben.

I tæt samarbejde med den øvrige bestyrelse har forpersonen følgende primære ansvarsområder og hovedopgaver

  • Sikre at lokalforeningen arbejder indenfor Red Barnets overordnede rammer og strategi.
  • Sikre løbende dialog mellem lokalforeningen og Red Barnets sekretariat.
  • Repræsentere Red Barnet i lokale sammenhænge samt repræsentere lokalforeningen ved nationale møder.
  • Lave lokal udviklingsplan/strategi og sikre fælles ejerskab i lokalforeningen for den.
  • Overordnet ledelse, udvikling og organisering af det frivillige arbejde lokalt.   
  • Overordnet ansvar for at sikre bestyrelsens sammensætning af kompetencer og for at facilitere samarbejdet i bestyrelsen og uddelegere opgaver.  
  • Overordnet ansvar for lokalforeningens økonomi samt sikre finansiering til lokalforeningens aktiviteter.
  • Sikre solide lokale partnerskaber og samarbejde omkring lokalforeningens aktiviteter.

Du skal forvente at bruge ca. 5 timer om ugen som forperson. 

Alle opgaver i lokalforeningen løftes udelukkende af frivillige med understøttelse fra Red Barnets sekretariat. 

Vi kigger efter følgende hos kandidater til posten: 

  • Har et (stort) netværk lokalt.
  • Har ambitioner på børnenes vegne og brænder for sagen.
  • Har tiden og overskuddet til at stå i spidsen for lokalforeningen og løfte opgaven.
  • Har gejst og mod på at tænke ud af boksen – vi vil gerne udfordres og udvikle os!
  • Har fokus på et godt samarbejdsmiljø, hvor alle føler ejerskab og arbejder for at nå fælles mål.

Red Barnet

Red Barnet Fredensborg & Helsingør er en del af det nationale Red Barnet og dermed også af den internationale organisation Save the Children - verdens førende uafhængige organisation for børn. Alle arbejder vi for at sikre børns rettigheder med udgangspunkt i FNs børnekonvention. Vi er til stede i mere end 120 lande, hvor vi sammen redder, beskytter og styrker børn. 

Interesseret?
Send os en kort ansøgning om dig selv og din motivation ved 'kontakt organisation'. Skriv også gerne eventuelle spørgsmål i ansøgningen. Vi kontakter løbende ansøgere, så vi kan have en god dialog om gensidige forventninger til posten.  

Vi ser frem til at høre fra dig! 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Fredensborg
  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Børn og unge
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 14.01.22
  • Udløb: 31.01.22
Andre jobs fra organisationen: