I Red Barnet Hovedstaden gør vi hver dag en forskel for mange børn. Vi arrangerer udflugter for udsatte familier, tager børn med på ferielejr og vores FritidsGuider hjælper årligt mere end 200 børn ud fritidslivet i København. Alle sammen børn som uden støtte fra Red Barnets frivillige højst sandsynligt aldrig var kommet afsted til fodbold, udflugter eller op ferie. 

Jo flere frivillige vi har, og jo bedre vi er til at fastholde dem - jo flere børn kan vi hjælpe. Derfor leder vi efter et mindre team af frivillige som kunne tænke sig at stå for rekruttering og onboarding af nye potentielle frivillige til vores aktiviteter.  

Da der er tale om et nyt team, vil du sammen med dine medfrivillige og udvalgsleder få indflydelse på, hvordan opgaven løses, men vi ser bl.a. for os, at den indeholder:

  • Udvikling af en rekrutteringsstrategi i samarbejde med dit team og din udvalgsleder.
  • Opslag på frivilligjob.dk
  • Løbende dialog med lederne af de aktiviteter, der skal have hjælp til rekruttering
  • Dialog med vores kommunikationsudvalg om deling på Facebook og LinkedIn mv.
  • Tage første samtale med nogle af de nye frivillige og derigennem afklare interesser og kompetencer
  • Sikre indhentning af børneattest og oprettelse af nye frivillige i vores frivilligdatabase
  • Sende den frivillige videre til den relevante frivillige leder for ’lokal’ introduktion
  • Deltage i møder med de øvrige aktiviteter fx kommunikationsteamet og vores klubledere mv.
  • Du skal forvente at deltage i møder hver uge med dine HR-kollegaer.
  • Medvirke til at afholde informationsmøder for nye frivillige.

Vi forestiller os at du har en vis erfaring med HR og rekruttering gennem dit arbejdsliv. Du skal desuden forvente at bruge ml. 4-6 timer om ugen. Vi forventer at du ønsker at forpligte dig for minimum ét år.

Du får:

  • Mulighed for at understøtte arbejdet med udsatte børn i København
  • Lejlighed til at møde nye mennesker
  • Mulighed for at bruge dine erfaringer med rekruttering og HR 
  • Sparring fra vores øvrige frivillige i Red Barnet Hovedstaden og ansatte i Red Barnet.

Interesseret?  

Lyder ovenstående som noget for dig, så send gerne en ansøgning via formularen ”Kontakt organisation”. Vi indkalder til samtaler løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig!   




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): København K
  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Børn og unge, Kommunikation og IT
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 14.01.22
  • Udløb: 17.01.22
Andre jobs fra organisationen: