Familienetværket er et fællesskab, hvor udsatte familier støttes og hjælpes til at udvide deres netværk og få mere overskud i hverdagen. Det sker gennem fællesspisning og udflugter, hvor familierne hygger sig sammen i trygge rammer. Lige nu mangler vi frivillige i Familienetværket i Tårnby.

Din rolle som frivillig i Familienetværket

Som frivillig i Familienetværket bliver du tilknyttet et Familienetværk bestående af et team på 3-4 frivillige og en teamleder. Sammen er I med til at danne rammerne for hyggeligt samvær for familierne, så de kan udvide deres netværk, hygge sig sammen og få et frirum fra hverdagen.  

Familierne mødes til fællesspisning en gang om måneden med andre familier fra hovedstadsområdet. Til fællesspisning vil du sammen med de andre frivillige stå for den hyggelige familiestemning ved at hjælpe til i køkkenet, lege med børnene og have hyggelige hverdagssnakke ved spisebordet. 

Der arrangeres også udflugter for familierne en gang om måneden, som en gruppe frivillige står for at planlægge og afvikle. Man er som frivillig i Familienetværket meget velkommen til også at deltage som frivillige nogle af turene. 

Vi har Familienetværk på Nørrebro, Frederiksberg, Sydhavnen og i Tårnby. 

Handicap eller funktionsnedsættelse  

Hvis du lever med handicap, sygdom eller funktionsnedsættelse vil vi forsøge at tilpasse aktiviteten, så rammerne passer til dine behov. Der er handicapfaciliteter (elevator, toilet) på Nordre Fasanvej.  

Vil du være med til at give udsatte børnefamilier positive oplevelser og mere overskud? Så søg jobbet som frivillig i Familienetværket! Vi glæder os til at høre fra dig :) 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): København SV
  • Opgavetype: Børn og unge, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors Hovedstaden

Info om organisationen:

Røde Kors Hovedstaden
Røde Kors Hovedstaden har eksisteret siden 1917 og er den største lokalafdeling under...
Røde Kors Hovedstaden har eksisteret siden 1917 og er den største lokalafdeling under Røde Kors i Danmark. Vi er 3.000 frivillige, som lægger tid og energi i mere end 50 forskellige aktiviteter til gavn og glæde for de mest udsatte i vores lokalområde. Røde Kors Hovedstaden dækker København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner.Vores ambition er, at de socialt udsatte i hovedstaden skal have mulighed for at indgå i de fællesskaber, de ønsker. De skal have den støtte, de har behov for – ikke mindst til de svære overgange i livet, hvor ressourcerne er særligt knappe.
Læs mere

  • Opdateret den: 09.01.23
  • Udløb: 01.02.23
Andre jobs fra organisationen: