Hos FAKS søger vi personer, som gerne vil skrive korte eller længere tekster og artikler, som bruges bla. bruges på hjemmesiden.

Fokus er relevante emner målrettet personer med kroniske smerter, pårørende og lign. materiale. Teksterne bruges på vores hjemmeside, i vores nyhedsmail SmerteLiv, sociale medier, pjecer og meget mere. Det kunne bla. være artikelserier omkring behandlingsmetoder, råd om smertemestringsteknikker, interviews, briefinger fra konferencer/foredrag og meget mere.

Vi har en masse ideer - og det har du forhåbentlig også!

 

Hvem er du?

  • Passioneret ”skribent”
  • Idérig
  • Selvstændig og ansvarsfuld
  • Nyder faglig dialog og samarbejde
  • Har kendskab til brugen af forskellige IT-programmer på brugerniveau (Word, mail, zoom mv.)
  • Har lyst til at være en del af teamet i mindst 1 år
  • Du taler og skriver flydende dansk

Det er ikke et krav, at man har en faglig baggrund som journalist eller lign. Vi bruger mange forskellige typer af tekster – så derfor kan alle bidrage.

Du kan arbejde 100% hjemmefra - men er bestemt også velkommen til at benytte faciliteterne på vores Sekretariat (Albertslund)

Skulle du have mod på at oversætte danske artikler til andre sprog så hører vi også gerne fra dig!

 

Vi tilbyder

  • At få dine tekster ud til en bred vifte af forskellige netværk (sundhedsfagligt, politisk, privat mv.)
  • Adgang til vores faglige netværk og samarbejdspartnere
  • Mulighed for at arbejde sammen med vores kommunikationsbureauer på forskellige spændende projekter
  • Deltagelse i konferencer og andre relevante events (hvis man har lyst)
  • At være en del af et passioneret team, som arbejder hårdt for at forbedre vilkår for kroniske smerteramte og deres pårørende (vi har fokus på det faglige - men bestemt også på det sociale)

 

Lyder jobbet som noget for dig, så send os et par linjer.

Vi glæder os til at blive klogere på dig og læse om, hvad du forestiller dig at kunne bidrage med. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os - vi ser frem til at høre fra dig.

Venlig hilsen

FAKS - Foreningen af Kroniske Smerteramte og Pårørende

 

FAKS er en patientforening udelukkende drevet af frivillige hænder i både bestyrelse og lokalafdelinger. Vi arbejder for at forbedre forholdene for de mere end 1.3 mill personer i Danmark, der er berørt af kroniske smerter samt deres pårørende. Dette sker via sundhedspolitisk arbejde, samarbejde med sundhedsfaglige institutioner, generel oplysning, forskning samt sikre trygge rammer for medlemmerne i bla. vores lokalafdelinger rundt om i landet - læs mere om FAKS

SmerteLinjen er en gratis telefonrådgivningslinje til mennesker med kroniske smerter og pårørende, som FAKS har drevet siden 2014. Vi har mere 30 frivillige tilknyttet, hvis baggrund er socialrådgivere, smertesygeplejersker, psykologistuderende, coaches, fysioterapeuter eller mennesker som selv lever med kroniske smerter. SmerteLinjen modtager økonomisk støttet fra Sundheds- og Ældreministeriet - læs mere om SmerteLinjen




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Virtual Volunteering
  • Opgavetype: Rådgivning og selvhjælp, Sundhed og førstehjælp, Træning og idræt
  • Arbejdsområde: Politisk arbejde, Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: FAKS - Foreningen Af Kroniske Smerteramte

Info om organisationen:

FAKS - Foreningen Af Kroniske Smerteramte
Smerter er usynlige – og man kan mødes af mistro, opleve ensomhed og ringere muligheder...
Smerter er usynlige – og man kan mødes af mistro, opleve ensomhed og ringere muligheder på arbejdsmarkedet.FAKS arbejder for synliggørelse og anerkendelse af kroniske smerter – især for det enkelte menneske men også som en samfundsproblematik. 
Læs mere

  • Opdateret den: 22.07.23
  • Udløb: 31.12.23
Andre jobs fra organisationen: