Besøgsvenner

Madsbjerg Plejehjem i Viby-Højbjerg har ca. 60 beboere. Plejehjemmet er beliggende i naturskønne omgivelser og prioriterer hjerterum og sanselighed højt. Derfor har Madsbjerg Plejehjem indgået et samarbejde med Røde Kors Aarhus om at lave flere aktiviteter og oplevelser for beboerne. Gruppen af frivillige på plejehjemmet hedder Kammesjukkerne.

Lige nu leder Kammesjukkerne efter frivillige, som kan få ting til at ske. Beboerne på Madsbjerg efterspørger mere aktivitet om aftenen og det er her du kommer ind i billedet. Som frivillig er du sammen med beboerne fra kl. 18.30 og et par timer frem. Du hygger med forskellige aktiviteter sammen med én eller flere beboer.

Det kan f.eks. være:

  • Spil
  • Synge
  • Se TV
  • Snakke sammen
  • Læse

Har du lyst til at spise aftensmad sammen med beboerne er dette også en mulighed. Det er primært om aftenen at beboerne efterspørger ekstra aktivitet, men har du lyst til at cykle en tur i dagtimerne eller weekenderne, så stiller plejehjemmet Christianiacykler til rådighed.

Vi forestiller os at du kan afse et par timer om ugen til hyggeligt samvær med beboerne på plejehjemmet. Under corona følger vi myndighedernes anbefalinger så både frivillige og borgere kan føle sig trygge.

Vi tilbyder:

  • Deltagelse i sociale arrangementer (frivilligt)
  • Fællesskab og netværk med andre frivillige i Røde Kors
  • Glæden ved at gøre en forskel for ældre og ofte ensomme borgere, der mangler oplevelser i hverdagen
  • Stor grad af fleksibilitet ift. planlægning af dine frivillige timer

Du har altid mulighed for at få hjælp, vejledning og sparring i forbindelse med dit frivillige arbejde.

Har det fanget din interesse? Det kan vi godt forstå, det er nemlig et fantastisk givende frivilligjob. Så tøv ikke med at tage kontakt. Bliv en del af fællesskabet!

Som frivillig på Madsbjerg bliver du en del af Røde Kors, som er verdens største humanitære organisation.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 19.11.21
  • Udløb: 14.02.22
Andre jobs fra organisationen: