Hvad vil det sige, at være frivillig i syværkstedet?

At være frivillig i syværkstedet/systuen giver en unik mulighed for at hjælpe sårbare mennesker med at få repareret, syet eller strikket deres tøj. Dette er helt essentielt, da beboerne på Udrejsecenter Sjælsmark ofte ikke har råd til at købe tøj og derfor har nogle særligt svært ved at holde varmen om vinteren. Syværkstedet er derfor meget populær blandt beboerne, da behovet er stort.

Herudover kan det at få nyt eller repareret tøj øge beboernes velvære og følelse af værdighed. Du vil også indgå i relationer med mennesker, der kommer fra mange lande og som taler forskellige sprog.

Vi leder efter frivllige, som kan være med til at løfte denne opgave i samarbejde med Dansk Røde Kors lokaliseret på Udrejsecenter Sjælsmark, som blandt andet koordinerer aktiviteten og giver nye frivillige en god og grundig introduktion. 

Hvad kræver jobbet? 

At du har lyst til at hjælpe sårbare mennesker med at få adgang til syværkstedet og en evne til at lytte til andre. 

Det er ikke et krav, at du kan hverken sy eller strikke, men det vil være en fordel, så man kan bistå med hjælp, hvis nu en af symaskinerne ikke virker. 

Frivillige skal helst være tilgængelige minimum 2 gange om måneden, hvis ikke én gang om ugen. 

Det praktiske

Indtil nu har syværkstedet været åbent hver tirsdag fra 12:30-14:45, men vi kan godt være fleksible i dato og tidspunkt. Dog ser vi gerne, at syværkstedet er åbent minimum én gang om ugen, da der er stort behov for dette. 

Syværkstedet er placeret centralt på Udrejsecenter Sjælsmark i et dejligt og lyst lokale med gode maskiner og materialer og en rar atmosfære.  

Du er meget velkommen til at kontakte os og have en uforpligtende samtale med os.

 

Vi glæder os meget til at høre fra jer!  

 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug, Ledelse af aktiviteter, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 10.01.22
  • Udløb: 20.04.22
Andre jobs fra organisationen: