Vi søger Facilitatorer med mentorfunktion  - så kom og join vores team på Fyn og i Horsens!

Projekt UNG MED VILJE PÅ FGU
Projektet har til formål at fremme livsparathed, mod og handlekraft for unge på FGU så de oplever sig styrket ift. troen på egne evner og muligheder. Projektets primære aktivitet består af lokale gruppeforløb der afvikles på en FGU-institution og som strækker sig over 6 uger med en ugentlig mødegang á to timer (typisk i tidrummet mellem kl. 10-14).

Målgruppen oplever typisk udfordringer der har at gøre med selvværd, tanker der fylder uhensigstmæssigt, manglende tro på sig selv, sociale udfordringer m.m. På forløbet kommer de unge til at at arbejde udviklende med sig selv sammen med andre og får samtidigt redskaber til at stå stærkere i ungelivet. 

Vi har kørt et forløb i Ringe på Fyn og forventer at udvide aktiviteten til flere steder i landet. Frivillige facilitatorer tiltrækkes lokalt og vi opretter forløb der, hvor vi finder lokale FGU samarbejdspartner.

Opgaven
Ung Uden Mobning tilbyder en række initiativer rundt omkring i landet, herunder UNG MED VILJE PÅ FGU forløb. Som Facilitator, tilegner du dig kompetencer og får praktisk erfaring med at arbejde med unge. Du arbejder i et team sammen med en projektleder og en konsulent fra UUM som er ledende Facilitator – så du står ikke alene med opgaverne.

Du får ansvaret for at:

  • Understøtte din facilitator kollega og facilitere øvelser i gruppen
  • Udføre det praktiske omkring møderne
  • Facilitere forløbenes indhold på en inddragende, respektfuld og levende facon som sikrer relevans for deltagerne.
  • Have en mentor funktion efter forløbets afslutning for de deltagere i gruppen som ønsker det. Som mentor holder du kontakten (via telefon, SMS eller fysisk - det aftaler du selv med de unge) til deltagerne gennem 3-6 måneder og støtter dem i deres videre udvikling.

Du får rig mulighed for at have indflydelse på opgaverne og du får god erfaring med trivselsarbejdet på FGU som du efterfølgende kan trække i dit faglige virke.

Om dig

  • Du har måske en baggrund som lærer/pædagog/psykolog eller lignende - eller har erfaring med at arbejde med målgruppen
  • Du har et ønske om at lære mere om facilitering i grupper - eller har allerede erfaring med rollen
  • Du kan bygge relationer og er er en god kommunikator
  • Du er pålidelig og følger opgaverne til dørs
  • Du brænder for at arbejde med unges trivsel og fællesskaber

Vi tilbyder

  • Intern uddannelse, der klæder dig på til rollen som Facilitator
  • Sparring og vejledning undervejs
  • En god mulighed for at få værdifuld praktisk erfaring og gøre en forskel for unge
  • En plads i en organisation og et team der arbejder passioneret og professionelt med unge.

Interesseret?

Så send os hurtigst muligt en kort ansøgning og dit CV her.
Læs mere om Ung Uden Mobning på www.uum.dk




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Faaborg
  • Opgavetype: Børn og unge, Ledelse af aktiviteter, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Børn og unge
  • Længere forløb
  • Organisation: Ung Uden Mobning

Info om organisationen:

Ung Uden Mobning
Ung uden Mobning (UUM) er en frivillig organisation der arbejder for de sunde fællesskaber i o...
Ung uden Mobning (UUM) er en frivillig organisation der arbejder for de sunde fællesskaber i ordets bredeste forstand. Det gør vi gennem aktiviteter som gruppeforløb for 11-25-årige, telefonisk rådgivning, kurser og oplæg for skolens fagpersoner og forældre m.m.I UUM tror vi på brede samarbejder og arbejder vi sammen med andre organisationer om målgruppen og sagen.Vores frivilligteam består af 'faglige' frivillige der med deres uddannelses- og erfaringsbaggrund kan varetage rådgivning og facilitering af aktiviteter samt af frivillige der arbejder med projektledelse, organisation og administrative opgaver.
Læs mere

  • Opdateret den: 22.06.22
  • Udløb: 21.09.22