Stafet For Livet – et døgn mod kræft
Stafet For Livet er 24 timer med holdstafet, aktiviteter, underholdning og oplysning, der giver håb og støtte til alle, der er berørt af kræft.  Målet er at stå sammen i kampen mod kræft og at indsamle midler til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Stafet For Livet er verdens største indsamlingsaktivitet i kampen mod kræft. og vi har brug for flere frivillige, der i fællesskab vil løfte opgaven med at planlægge indhold og fysiske rammer. En gruppe frivillige skal snart i gang med planlægningen af Stafet For Livet Vejen i 2022. Vil du være med?

 

Opgaver som tovholder for hold:
Din opgave vil være i samarbejde med andre at rekruttere og motivere folk fra forskellige netværk til at deltage i Stafet For Livet. Som tovholder er du leder af arbejdsgruppen for hold og bindeled til styregruppen, der koordinerer alle opgaver med planlægningen af stafetten.  

Som tovholder er din opgave at:

  • Rekruttere og motivere andre frivillige til at deltage i holdgruppen
  • Organisere og lede møder i holdgruppen
  • Bevare overblikket, administrere og uddelegere opgaverne i holdgruppen
  • Deltage i styregruppemøder med de andre tovholdere og motivere alle medlemmer i styregruppen til at rekruttere hold

Holdgruppens opgave er bl.a. at:

  • Rekruttere og motivere folk fra forskellige netværk til at deltage i Stafet For Livet
  • Sørge for at alle hold er registrerede
  • Holdene modtager den nødvendige information i forhold til at forberede sig til stafetten
  • Motivere holdene til at lave fundraising-aktiviteter inden og på stafetten
  • Planlægge og afholde holdkaptajnsmøder (hvert hold har en ansvarlig holdkaptajn)
  • Motivere og hjælpe holdene på selve dagen
  • Samarbejde med de øvrige grupper om at lave en god stafet

 

Frivillig i Stafet For Livet:
Overalt i verden er Stafet For Livet arrangeret af frivillige. Her kan du være med til at gøre en aktiv indsats i kampen mod kræft.

Som frivillig i Stafet For Livet får du:

  • Et alsidigt, spændende arbejde med mening
  • Mulighed for at give håb og gøre en forskel for rigtig mange mennesker berørt af kræft
  • En unik mulighed for at få leder- og projekterfaring
  • Kendskab til Kræftens Bekæmpelse
  • Et tæt samarbejde og sparring med en rådgivende konsulent fra Kræftens Bekæmpelse

Du kan læse mere om projektet på www.stafetforlivet.dk




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Vejen
  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Events og indsamling, Økonomi og fundraising
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte, Sport og idræt , Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Kræftens Bekæmpelse

Info om organisationen:

Kræftens Bekæmpelse
  • Opdateret den: 03.12.21
  • Udløb: 28.02.22
Andre jobs fra organisationen: