Sind og Sårbarhed hjælper mennesker med en psykisk sårbarhed ud af isolation og videre i livet. Deltagerne i Bevægelsesvenner har mange forskellige udfordringer og ressourcer, men fælles er et ønske om at komme ud og bevæge sig.

Bevægelsesvenner bygger sig op omkring et 1-1 relation mellem en frivillig og en deltagere, der ønsker at danne en relation omkring det at bevæge sig. Det vigtigste er at relationen indebærer bevægelse i fællesskab. Som frivillig vil du blive matchet med en deltager, ud fra fælles ønsker, interesser og behov. Det kan f.eks. være fitness, en løbetur, en gåtur eller noget helt andet. Derefter varetages kontakten selvstændigt mellem dig og deltageren, og I former selv jeres samvær, valg af bevægelsesform og hyppighed efter fælles interesser og ønsker. 

Som Bevægelsesven får du meget igen:

  • Glæden ved at gøre en stor forskel for et andet menneske
  • Indsigt i psykisk sårbarhed med nye og styrkende oplevelser og fortællinger
  • Kompetenceudvikling: Introkursus, efteruddannelse, kontinuerlig sparring, temaaftner samt løbende supervision 
  • Du bliver en del af et socialt fællesskab med andre frivillige, som brænder for at gøre en forskel for mennesker med psykisk sårbarhed

Vi søger dig, som:

  • Brænder for at hjælpe et andet menneske til at få en bedre hverdag
  • Har mod på at bevæge dig
  • Har personligt overskud til at være noget for et andet menneske
  • Har mulighed for at bruge 2-4 timer om måneden på at være Bevægelsesven

Vi indkalder til samtale løbende, så henvend dig allerede i dag!

Handicap eller funktionsnedsættelse

  • Hvis du lever med et handicap, sygdom eller funktionsnedsættelse, vil vi forsøge at matche dig, så rammerne passer til dine behov.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tøv ikke med at kontakte os for at få mere information om aktiviteten eller en uforpligtende snak om mulighederne.

Mange hilsner,

Bevægelsesvenner,

Røde Kors Hovedstaden




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Mentor og voksenven, Træning og idræt
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte, Sport og idræt , Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors Hovedstaden

Info om organisationen:

Røde Kors Hovedstaden
Røde Kors Hovedstaden har eksisteret siden 1917 og er den største lokalafdeling under...
Røde Kors Hovedstaden har eksisteret siden 1917 og er den største lokalafdeling under Røde Kors i Danmark. Vi er 3.000 frivillige, som lægger tid og energi i mere end 50 forskellige aktiviteter til gavn og glæde for de mest udsatte i vores lokalområde. Røde Kors Hovedstaden dækker København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner.Vores ambition er, at de socialt udsatte i hovedstaden skal have mulighed for at indgå i de fællesskaber, de ønsker. De skal have den støtte, de har behov for – ikke mindst til de svære overgange i livet, hvor ressourcerne er særligt knappe.
Læs mere

  • Opdateret den: 13.01.22
  • Udløb: 30.04.22
Andre jobs fra organisationen: