Sind og Sårbarhed støtter mennesker med en psykisk sårbarhed til at indgå i de relationer og fællesskaber, de ønsker

Aktiviteten:Bevægelsesvenner bygger sig op omkring en 1-1 relation mellem en frivillig og en deltager, der ønsker at danne en relation omkring fælles bevægelse. Det kan f.eks. være fitness, dans eller en gåtur. Deltagerne i Bevægelsesvenner har mange forskellige udfordringer og ressourcer, men fælles er et ønske om et mere aktivt liv i fællesskab med et andet menneske.

Aktivitetslederrollen: Som aktivitetsleder kommer du til at lede og udvikle aktiviteten i samarbejde med sekretariatet. Du får ansvaret for at samle og lede det frivillige lederteam, vedligeholde og etablere samarbejdsrelationer, opdatere eller udvikle materialet om Bevægelsesvenner og tænke i måder vi kan få Bevægelsesvenner og afstigmatisering af psykisk sårbare på dagsordenen. Med din indsats kan du gøre en forskel for målgruppen og være med til at forbedre deres vilkår.

Som aktivitetsleder får du meget igen:

  • Glæden ved at gøre en forskel for andre mennesker og skabe bedre vilkår målgruppen psykisk sårbare.
  • Mulighed for at udfolde dine lederevner og få mere erfaring med ledelse.
  • Du bliver en del af et team, som brænder for socialt udsatte lige som dig.
  • Personlig udvikling, herunder faglig og personlig sparring.
  • Kompetenceudvikling, vi klæder dig på til opgaven via spændende kurser og temadage.
  • Du får styrket dine samarbejdsevne
  • Du får indblik i arbejdet i en NGO, og du har mulighed for at blive en del af hverdagen på sekretariatet 

Som aktivitetsleder har du ansvaret for:

  • At lede og udvikle aktiviteten.
  • Have indledende kontakt med deltagere/kontaktpersoner  
  • At etablere nye samarbejdspartnere til aktiviteten, der blandt andet kan hjælpe med at skaffe nye deltagere og frivillige
  • Afstigmatisering af målgruppen og omskrivning af fortællingen om at leve med en psykisk sygdom
  • At skabe en god relation til de frivillige teamledere herunder løbende sparring og støtte 
  • Planlægge og afholde ledermøder
  • Planlægge kompetencekurser, sociale events mm. alt efter behovet i frivilliggruppen
  • Løbende opfølgning og sparring med koordinatoren i Sind og Sårbarhed.

Vi søger dig, som:

  • Brænder for at hjælpe socialt udsatte og forbedre vilkårene for psykisk sårbare borgere. Det er en fordel, hvis du har kendskab til psykisk sårbarhed, men det er ikke et krav.
  • Er robust og kan rumme de problemer, de enkelte borgere, frivillige og teamledere kommer med.
  • Er en initiativig og engageret person
  • Har en interesse for ledelse, udvikling og relationsarbejde. Det er en fordel, hvis du har erfaring med koordinering og ledelse, men det er ikke et krav.
  • Ser muligheder frem for begrænsninger, og ser kvaliteter i forskellige slags mennesker.
  • Har mulighed for at bruge ca. 15 timer om måneden på at være aktivitetsleder.

Handicap eller funktionsnedsættelse

Hvis du lever med et handicap, sygdom eller funktionsnedsættelse, vil vi forsøge at tilpasse aktiviteten, så rammerne passer til dine behov.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tøv ikke med at kontakte os for at få mere information om aktiviteten eller en uforpligtende snak om mulighederne.

Mange hilsner

Røde Kors Hovedstaden




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Ledelse af aktiviteter, Mentor og voksenven
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors Hovedstaden

Info om organisationen:

Røde Kors Hovedstaden
Røde Kors Hovedstaden har eksisteret siden 1917 og er den største lokalafdeling under...
Røde Kors Hovedstaden har eksisteret siden 1917 og er den største lokalafdeling under Røde Kors i Danmark. Vi er 3.000 frivillige, som lægger tid og energi i mere end 50 forskellige aktiviteter til gavn og glæde for de mest udsatte i vores lokalområde. Røde Kors Hovedstaden dækker København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner.Vores ambition er, at de socialt udsatte i hovedstaden skal have mulighed for at indgå i de fællesskaber, de ønsker. De skal have den støtte, de har behov for – ikke mindst til de svære overgange i livet, hvor ressourcerne er særligt knappe.
Læs mere

  • Opdateret den: 24.11.22
  • Udløb: 24.02.23
Andre jobs fra organisationen: