Mødrehjælpen Kertemindes familiecafé er et mødested for familier med børn i alderen 0-3 år (søskende er velkomne). Caféen har åbent hver anden onsdag, i ulige uger fra kl. 10.00-13.00. Hver cafégang er der et faglig oplæg fx om motorik, babymassage mm.
Første cafégang efter sommerferien er d. 31. august 2022.
Cafévært
Som cafevært i Familiecaféen er du sammen med frivillige kollegaer ansvarlig for at tage godt imod børn og voksne, skabe en hyggelig stemning i caféen og indgå i snakke med familier.
Derudover står I for alt det praktiske omkring caféen fx indkøb og klargøring af let forplejning, opstilling af borde, legetøj samt oprydning.
Vi forventer, at du kan hjælpe min. en onsdag pr. måned i tidsrummet 09:30-13.30 og at du er imødekommende og rummelig over for alle familietyper.
Som frivillig i Familiecaféen får du
Vil du høre mere?
Så kontakt Marthe, der også er frivillig i Mødrehjælpen. (Brug "Kontakt organisation" og skriv "Familiecafé" i emnefeltet)
Om os
Babycaféen tilbydes af Mødrehjælpens lokalforening Kerteminde. Lokalforeningen er et lokalt holdepunkt for gravide og børnefamilier og tilbyder i løbet af året forskellige familieaktiviteter, der skaber netværk og gode oplevelser. Lokalforeningen driver også Mødrehjælpens butik med genbrug til børn. Butikken er åben for alle, der vil støtte en god sag, da overskuddet går til de lokale familieaktiviteter og til Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning. Se mere på vores Facebook.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.