KRYDSFELT er en ungdommelig, fashionabel, genbrugstøjbutik i hjertet af Aarhus, som er etableret gennem et unikt samarbejde mellem Røde Kors Aarhus og Ungdommens Røde Kors Aarhus. KRYDSFELT sælger genbrugstøj, -accessories og -sko til den unge, mode- og miljøbevidste målgruppe. Vores hovedformål er at generere et økonomisk overskud til det lokale, sociale arbejde i Ungdommens Røde Kors Aarhus og Røde Kors Aarhus til gavn for udsatte børn, unge og voksne. Vores sekundære formål er at fremme bæredygtighed, hvor vi inspirerer til en bæredygtig, unik og spændende garderobe uanset social baggrund og budget.

Krydsfelt er drevet af engagerede frivillige fra hele verden, primært i alderen 20-35 år. Det er også et frivilligt butikslederteam, som har det overordnede ansvar for butikkens drift og de frivilliges trivsel.

Lige nu søger vi frivillige genbrugsentusiaster til vores tøjsorteringsteam. Som frivillig i tøjsorteringen får du, sammen med andre frivillige, stor indflydelse på, hvad der sælges i butikken. Derfor er det en stor fordel, hvis du har interesse for trends, mode, genbrug og sans for kvalitet.

Som frivillig i tøjsorteringsteamet vil du bl.a. arbejde med:

  • Tøjsortering
  • Klargøring af tøj til salg i butikken
  • Prismærkning
  • Opfyldning af varer i butikken

Hovedopgaven er tøjsortering, men har du tid, lyst og mod på mere, så er der mulighed for at hjælpe til flagstangmarkeder og i butikken.

Vi forestiller os, at du kan hjælpe ca. 2 timer hver uge i tidsrummet 17-19 enten tirsdag eller torsdag.

Vi bestræber os på, at det skal være hyggeligt at være en del af tøjsorteringen, og gør derfor hvad vi kan for at du ikke kommer til at stå alene.

Som frivillig bliver du en del af fællesskabet i Krydsfelt. De frivillige mødes den sidste tirsdag hver måned til et personalemøde og hygge. Derudover får du mulighed for at deltage i andre sociale arrangementer i butikken, URK og Røde Kors Aarhus.

Lyder det som det helt rigtige frivilligjob for dig? Så tøv ikke med at tage kontakt. Vi tager gerne en uforpligtende snak med dig.

 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 03.01.22
  • Udløb: 13.03.22
Andre jobs fra organisationen: