Så bliv underviser i Røde Kors Hovedstadens Velkomst- og rekrutteringsteam og få erfaring med at undervise nye frivillige! 

I Røde Kors Hovedstaden er vi ca. 3000 frivillige, som hver dag arbejder for at gøre en forskel for sårbare og socialt udsatte mennesker. Det arbejde er der heldigvis mange, som gerne vil være med til. Vi får løbende nye frivillige og dem vil vi gerne give en god velkomst og hjælpe godt på vej i det nye frivillige arbejde.  

Det gør vi med et ‘Velkomstmøde’ hver måned for nye frivillige. Gennem video, teori og cases præsenterer vi bl.a. organisationen lokalt og globalt, vores psykosociale arbejde mm. Og lige nu mangler vi DIG, der vil undervise og formidle på Velkomstmødet. 

Du kan blive frivillig underviser, hvis du har lyst til og mod på at:  

  • Udvikle og afholde Velkomstmøder for nye frivillige 
  • Frembringe glæde og positive oplevelse for nye frivillige i Røde Kors Hovedstaden 
  • Blive klogere på, hvilken organisation Røde Kors er gennem undervisning og formidling 
  • Blive en del af et undervisningsteam bestående af to studentermedhjælpere med stor erfaring indenfor undervisning og rekruttering samt to engagerende og dygtige frivillige undervisere.  

Hvad forventer vi af dig: 

  • Du skal have mulighed for at undervise til Velkomstmødet én gang om måneden på en fastsat hverdagsaften i 4 timer på Nørrebro.
  • Du skal have mod på at sætte dig ind i en masse undervisningsmateriale og øvelser. 
  • Du kan lide at præsentere/formidle foran et publikum og skabe en god stemning. 
  • Du er et holdmenneske, der hjælper de andre i teamet med de praktiske opgaver før, under og efter Velkomstmødet. 

Som frivillig underviser i Røde Kors Hovedstadens Rekrutterings- og Velkomstteam vil du blive klædt godt på til opgaven som underviser. Du vil ikke stå alene med ansvaret, men altid afholde møderne sammen med en af vores studentermedhjælpere eller én eller flere af de andre frivillige undervisere.  

Du vil derfor være en del af et fællesskab, hvor I både har det sjovt samtidig med at I får guldkorn på jeres CV!  

Interesseret?  

Lyder det som noget for dig eller har du spørgsmål, så send skriv til os gennem linket.

Vi glæder os til at høre fra dig.  




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Events og indsamling, Kommunikation og IT, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors Hovedstaden

Info om organisationen:

Røde Kors Hovedstaden
Røde Kors Hovedstaden har eksisteret siden 1917 og er den største lokalafdeling under...
Røde Kors Hovedstaden har eksisteret siden 1917 og er den største lokalafdeling under Røde Kors i Danmark. Vi er 3.000 frivillige, som lægger tid og energi i mere end 50 forskellige aktiviteter til gavn og glæde for de mest udsatte i vores lokalområde. Røde Kors Hovedstaden dækker København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner.Vores ambition er, at de socialt udsatte i hovedstaden skal have mulighed for at indgå i de fællesskaber, de ønsker. De skal have den støtte, de har behov for – ikke mindst til de svære overgange i livet, hvor ressourcerne er særligt knappe.
Læs mere

  • Opdateret den: 12.01.22
  • Udløb: 06.04.22
Andre jobs fra organisationen: