Familieaktiviteter

Sammen med en anden frivillig aktivitetsleder, får du en spændende mulighed for at være med til at skabe en meningsfuld aktivitet, der vil gøre en stor forskel for familierne. Samtidig får du erfaring med organisering og ledelse af frivillige i verdens største humanitære organisation.  Arbejdstiden er fleksibel, og du planlægger den selv. Forvent 3-4 timer om ugen, af og til mere pga. kurser og temadage.

Om rollen som aktivitetsleder
Aktivitetslederne har stor indflydelse på udformningen af Familienetværket i Lyngby-Taarbæk. I vil være dem, der sørger for, at familierne får den bedst mulige støtte, og at de frivillige er motiverede og trives.

Røde Kors tilbyder dig kompetenceudvikling og støtte, og du får mulighed for at deltage i temadage og aktiviteter for Dansk Røde Kors’ mere end 30.000 frivillige. Aktivitetslederne refererer til bestyrelsen for Røde Kors i Lyngby-Taarbæk og fagkonsulenten fra landskontoret sørger for, at I er klædt godt på til at løse jeres opgaver.

Hovedopgaver:

  • rekruttering af nye frivillige efter behov, indhentning af børneattester og anden administration
  • ledelse og koordinering af frivillige samarbejde med kommunen og andre relevante aktører om at finde familier med behov for støtte
  • matchning mellem frivillige og familier for at sikre gode forløb
  • løbende opfølgning på de individuelle forløb med familier og frivillige
  • udarbejdelse af budget og rapportering til den lokale Røde Kors bestyrelse
  • mulighed for selv at være Frivillig Familieven, hvis du ønsker det.

I beslutter selv, hvordan I vil fordele opgaverne mellem jer.

Om Frivillige Familienetværket
Frivillige Familievenner giver individuel støtte til en børnefamilie i en socialt udsat position, som udgangspunkt i minimum et år. Støtten tager udgangspunkt i familiens behov og ressourcer, men kan handle om børn og familieliv, lektielæsning og skolegang, praktiske udfordringer som økonomi og indkøb, bisidning til møder med kommunen, brobygning til lokalsamfundets muligheder osv.

Om Julehjælpen
Hvert år i december uddeler Røde Kors Lyngby-Taarbæk julehjælp til trængte familier i kommunen. I 2021 hjalp vi 80 familier med et gavekort på 800 kroner fra Coop Danmark og et gavekort på 200 kroner fra Røde Kors butikken på Lyngby Hovedgade 46.

Om dig

  • Du har tid og lyst til at bruge 3-4 timer om ugen til gavn for familier i en sårbar position
  • Du har lyst og tid til at dygtiggøre dig ved at deltage i relevante kurser, tema- og netværksdage i Røde Kors
  • Du har lyst til at være med til at drive en social aktivitet
  • Du har lyst til at lede og motivere frivillige
  • Du vil samarbejde bredt med kommunen, frivillige, andre organisationer, osv.
  • Du er tolerant, anerkendende, omsorgsfuld og har menneskeligt overskud
  • Erfaring med ledelse, coaching eller socialt arbejde er en fordel, men ingen forudsætning.

Hvis du kan se dig selv i rollen som aktivitetsleder eller blot er blevet nysgerrig, så glæder vi os til at høre fra dig.

Find evt. mere information på vores hjemmeside.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 14.01.22
  • Udløb: 14.04.22
Andre jobs fra organisationen: