Kvinden er 40 år gammel og kommer oprindeligt fra Tunesien. Hun er mor til to børn på 10 og 12 år men bor lige for tiden alene på et lejet værelse i København da hun er fraskilt. Hun har været i Danmark siden 2006 men har ikke et stort netværk i Danmark endnu. Hun vil rigtig gerne have nogen at tale med som taler langsomt og tydeligt. Hun ønsker en rolig veninde som har mulighed for at mødes en gang om ugen og gå ture, tage på museum eller cafe sammen med hende. Kvinden taler mange sprog, blandt andet dansk, arabisk, lidt italiensk og fransk og interesserer sig meget for madlavning. Hun ønsker at mødes tæt på hendes bopæl på Frederikssundsvej (Frederiksberg), da hun nogle gange farer vild i København. Kvinden er meget sød men har flere udfordringer, derfor søger vi en tålmodig og rolig netværksperson som kan hjælpe hende. 

Om dig:

  • du er rummelig, imødekommende og empatisk
  • du bor i eller omkring København
  • du kan afsætte ca. 2 timer om ugen, eller hver anden uge til at hjælpe
  • du taler dansk

Du får:

  • mulighed for at gøre en forskel for kvinden og give hende den hjælp hun har brug for
  • mulighed for at skabe en relation, som er gensidig og givende for begge parter
  • mulighed for at komme på gratis kurser ved Dansk Flygtningehjælp
  • forsikring, så du altid er forsikret under dit frivillige arbejde 
  • temaaftener, materialer og konsulentstøtte
  • nyhedsbreve og Bladet Frivillig med aktuel viden på flygtningeområdet

Lyder det som noget du kunne hjælpe med? 

Så send os en besked, så kontakter vi dig på mail og inviterer dig til en snak om rollen som netværksperson.

Lidt mere om rollen som netværksperson:
Netværkspersoner er frivillige, der giver flygtninge praktisk og social støtte i hverdagen. Du fungerer som en slags ”god nabo”, der ud over social kontakt, oplyser flygtningen om forskellige forhold i det danske samfund. Det kan være foreningsliv, uddannelsesmuligheder, jobmuligheder, kontakt til myndigheder og det praktiske i hverdagen fx breve i e-boks, fra kommune, forældreintra / aula, sprog- og samtaletræning, hjælp til aflæsning af elmåler, hjælp til lektier fra sprogskole og uddannelse, børnenes lektier og støtte til skolegang og institutionsliv, jobsøgning samt motivation og fastholdelse i integrationsforløb. Alle flygtninge der matches har opholdstilladelse, deltager frivilligt og er motiverede for relationen.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Frederiksberg
  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Mentor og voksenven, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Dansk Flygtningehjælp

Info om organisationen:

Dansk Flygtningehjælp
  • Opdateret den: 14.01.22
  • Udløb: 14.04.22
Andre jobs fra organisationen: