Hvad er HUSRUM?
HUSRUM er et gratis tilbud til unge i alderen 16 og 30 år, der oplever ensomhed og måske samtidig kæmper med en psykisk sårbarhed fx social angst eller depression. Hos os mødes de unge i samtalegrupper og til sociale arrangementer, hvor de bliver lyttet til, lærer nye redskaber og møder andre unge i samme situation. Har du lyst til indgå i et stærkt frivilligt fællesskab og støtte disse unge i at bryde ensomheden?
Der kan være mange årsager til, at man er ensom, og de unge i HUSRUM fortæller blandt andet, at de...
HUSRUM har en ansat frivilligkoordinator, men er derudover drevet af frivillige, som bidrager ved at være arrangører ved vores sociale arrangementer, gruppeledere for vores samtalegrupper eller hjertevenner (individuelle "voksenvenner") samt kommunikationsassistenter.
Opgaven som aktivitetsleder
HUSRUM Aarhus holder et ugentligt socialt arrangement for 25-35 unge pr. gang. Arrangementer foregår torsdag aften og søndag eftermiddag. Ofte mødes vi på Frivilligcenter Aarhus, men der er også mange muligheder for at lave arrangementer, hvor de unge kommer ud og oplever Aarhus og omegn.
Indholdet af arrangementerne er f.eks. være gåture, kongespil, fællesspisning, brætspil, kulturarrangementer, lasergame, sommerhustur og julefrokost. Som aktivitetsleder er man med til at planlægge, afvikle og fordele opgaver til øvrige aktivitetsfrivillige. Du bidrager til udvikling af arrangementer, der er tilpasset ensomme unges behov for genkendelighed og tryghed.
Du har desuden en særlig rolle i at tage ekstra godt imod nye unge og frivillige.
Du vil naturligvis få en grundig introduktion til opgaverne som arrangør, før du bliver kastet ud i arbejdet og du bliver en del af et team med 2-3 andre aktivitetsledere. Derudover bidrager et større team af aktivitetsfrivillige.
Hvor meget tid skal du kunne afsætte som frivillig arrangør?
Som aktivitetsleder skal du som minimum kunne være med til og tage del i planlægningen af to arrangementer hver måned (og meget gerne flere). Du skal desuden kunne deltage i vores obligatoriske introkursus og kvartalsvise frivilligmøder for alle frivillige i HUSRUM. Alt i alt skal du derfor som minimum kunne afsætte omkring 10 timer om måneden til det frivillige arbejde.
Hvad er forventningerne til aktivitetslederen?
I HUSRUM vægter vi ligeværdige fællesskaber, hvor alle har noget at bidrage med og hvor der også er plads til at være sårbar.
Vi forventer at du føler dig tilpas med at tage ansvar og kan holde overblik, når der er travlt. Du skal være vedholdende og have lyst til at blive en del af et fællesskab, hvor vi går op i et stærkt sammenhold og at vi kender hinanden godt. Du har gerne erfaring med at koordinere og uddelegere opgaver fra andre frivillige foreninger. Vi har ingen specifikke forventninger til din alder eller baggrund.
Som frivillig får du:
Hvordan søger du stillingen som frivillig arrangør?
Du søger stillingen ved at trykke på "Kontakt organisation". Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.