Den Blå Paraply er et socialt værested og café, som dagligt besøges af ca. 30-40 brugere, der kommer for at spise, hygge, netværke og deltage i vores mange aktiviteter i og uden for caféen. Som frivillig her er man med til at servere kaffe og mad, snakke med vores brugere og arrangere aktiviteter for og sammen med dem. Har man en lille re-designer eller syerske i maven, så har vi en genbrug i kældren, som savner en kærlig og kreativ hånd, der måske kan forvandle nogle af de ting, som kommer ind, til varer vi kan sælge. Vi har flere brugere, som har kreative evner, og som også meget gerne vil hjælpe til, bare der er én, som styrer og leder projekterne.
Har du lyst til at høre mere eller blot se vores arbejdsplads, så kom endelig forbi eller kontakt Ruth eller Anne for en aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig!
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.