Får du julelys i øjnene, hver gang du ser en ny gadget eller den nyeste elektronik på hylderne?

Så har vi det perfekte match til dig! En frisk, ung mand søger en frivillige FRI-TIDven, der vil med på ose-ture i Power, Elgiganten eller Biltema. Han elsker alle former for elektronik og maskiner, og han vil rigtig gerne dele den interesse med dig.

Den unge mand kan gode lide at holde sig aktiv, og der skal gerne ske noget! Derfor søger han en FRI-TIDven, der er god til at tage initiativ til aktiviteter udenfor hjemmet. Det kan også være en slentretur på havnen eller en skovtur – eller en dag i med sug i maven og vind i håret i Fårup Sommerland.

Den unge mand vil gerne ses hver anden uge – og gerne I weekenden, hvis det passer dig.

Er du den elektronik-entusiast, vi søger? Eller kender du ham eller hende? Så giv lige vedkommende et praj!

Som FRI-TIDven får du mulighed for at:

  • Få en masse glæde og positive oplevelser sammen med en person med handicap
  • Udvikle dig selv og dine relationelle kompetencer
  • Kompetencer inden for- og erfaring med socialt arbejde
  • Indgå i et frivilligt fællesskab, hvor du kan udvide dit eget netværk

Aalborg FRI-TID: Du kan gøre en forskel med dit gode selskab!

Dit gode selskab, det er alt hvad der skal til for at gøre en forskel for mennesker med et handicap. Et socialt netværk er ikke en selvfølge for alle, og når man har et handicap, kan det også medføre begrænsede muligheder for at lave lige præcis de fritidsaktiviteter, man har allermest lyst til.

Aalborg FRI-TID er en del af Aalborg Kommunes Voksenafdeling, og vi arbejder for at højne livskvaliteten hos borgere med handicap gennem frivillige fællesskaber. Det gør vi ved at matche en frivillig FRI-TIDven (som vi kalder det) med en person med handicap ud fra interesser, personlighed og andre praktiske forhold.

Lyder det som noget for dig? Så vil vi meget gerne høre fra dig :-)

Passer denne beskrivelse ikke på dig, men vil du gerne være frivillig? Så tøv ikke med at kontakte os! Vi har mange personer på venteliste, der glæder sig til at få en FRI-TIDven, og hvem ved – måske er du det helt perfekte FRI-TIDven-match til en af dem!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

Aalborg FRI-TID
Aalborg FRI-TID er en tværgående enhed i Aalborg Kommunes Voksenafdeling. Vi arbejder fo...

  • Opdateret den: 31.05.22
  • Udløb: 01.09.22
Andre jobs fra organisationen: