Kan du bevare overblikket og motivere andre frivillige, så er det måske dig, vi netop står og mangler til vores Naturklub. I Naturklubben er børn og frivillige sammen om at skabe gode og givende oplevelser i naturen, og som leder er du med til at sætte rammen for de aktiviteter og arrangementer, der er i Naturklubben. Samtidig bliver du en del af en meningsfuld indsats, som gør en forskel for lokale børn. 

Som frivillig i lederteamet skal du: 

  • Deltage i planlægningen af Naturklubben i samarbejde med de øvrige klubfrivillige 
  • Lede et team af ca. 15 klubfrivillige og strukturere deres opgaver 
  • Være med til at inddrage børnene i udviklingen af aktiviteterne 
  • Sikre en god kultur og fremme det gode fællesskab, hvor børn trives og udvikler sig
  • Samarbejde med boligsociale medarbejdere fra den boligsociale indsats
  • Samarbejde med Det Danske Spejderkorps (DDS) mhp. brobygning og aktiviteter i Naturklubben
  • Deltage i Naturklubbens aktiviteter mindst to gange om måneden 
  • Bruge et par timer om ugen på at løse opgaver hjemmefra samt koordinere med de andre i ledelsesteamet
  • Sikre løbende rekruttering af frivillige til klubben i samarbejde med Red Barnet Hovedstadens HR-team
  • Dokumentere aktiviteterne i Naturklubben 

Vi forventer, at du har:

  • Ansvarlighed, overblik og en vis portion ledererfaring og erfaring med børn
  • Appetit på sjove oplevelser, blandt andet med friluftsliv og natur  
  • Børnefaglig, naturfaglig eller projektfaglig baggrund 
  • Tid til løbende at planlægge og koordinere de ugentlige aktiviteter sammen med frivilligteamet, samt deltage ved min. 2 klubgange om måneden
     

Du vil blive klædt på til lederrollen og få støtte fra den regionale frivilligkonsulent, Red Barnets sekretariat, Red Barnets naturvejleder og de øvrige frivillige i Red Barnet Hovedstaden. 

 

Interesseret?

Lyder ovenstående som noget for dig? Så send en ansøgning via formularen ”Kontakt organisation”. 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Naturklub Amager er et projekt skabt i samarbejde mellem Red Barnet, Det Danske Spejderkorps (DDS), Amagerplanen, Borgercenter børn og unge Amager og Børn i fællesskaber. Naturklubber er et projekt under Red Barnet som er støttet af Nordea-fonden, Lemvigh-Müller Fonden, Ole Kirk’s Fond og Friluftsrådet. 

 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): København
  • Opgavetype: Børn og unge, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 21.06.22
  • Udløb: 01.11.22
Andre jobs fra organisationen: