Aarhus C: Administrativ medarbejder (evt. med juridisk baggrund) søges
Er du ordensmenneske? Brænder du for administration og god service? Er du evt. (kommende) førsteårsstuderende på jura eller HA(jur.) eller i gang med uddannelsen til administrationsbachelor?
Vi søger 3-4 medarbejdere med interesse for og evt. erfaring med lejeret, til at hjælpe med administrative opgaver på kontoret.
Din baggrund er ikke afgørende, det vigtigste er at du er lærenem, at du trives med administrativt arbejde, og at du har lyst til at hjælpe os med at hjælpe LLOs medlemmer. Vi forestiller os, at du
Afhængig af din baggrund og kvalifikationer vil stillingen evt. kunne kombineres med enkelte juridiske opgaver og telefonisk rådgivning, og på sigt evt. forfremmelse til stilling som juridisk medlemsrådgiver. *Forudsætningen for forfremmelse til medlemsrådgiver er, at man har bestået aftaleret-kurset som led i enten din jura eller HA(jur)-uddannelse.
Det er vigtigt, at du kan se dig selv på en ung arbejdsplads, hvor størstedelen af de ansatte er studerende, der arbejder som frivillige medlemsrådgivere.
Du skal have et positivt og socialt sindelag og have øje for samspillet mellem jura og menneskers livsvilkår.
Arbejdsopgaverne vil primært vedrøre oprettelse og afslutning af sager, samt evt. deltagelse i vores telefoniske rådgivning. I det omfang det er muligt vil opgaverne også vedrøre ansvar for udarbejdelse af arbejdsbeskrivelser, procedurer og lignende. Der vil også forekomme andre almindelige kontoropgaver.
Hvem er vi?
LLO-Servicekontoret i Aarhus er en del Lejernes Landsorganisation.
Vi yder konkret juridisk rådgivning og sagsbehandling for medlemmer, som har spørgsmål og problemer med deres lejeforhold.
Arbejdspladsen vil være vores centralt beliggende kontor på Tage-Hansens Gade - få minutter fra Aarhus BSS, Ringgaden og den Gamle By. Vi har stoppesteder for bl.a. bus 3A, 5A, 14, 114, 118 og 918X "lige rundt om hjørnet" og så har vi gode parkeringsmuligheder tæt på kontoret.
Læs mere om vores organisation på www.llo.dk
Vi tilbyder
Et meget fleksibelt, selvstændigt frivilligt arbejde, hvor du bliver en del af et stort hold af frivillige som alle bidrager til at hjælpe LLOs medlemmer i store dele af Jylland og Fyn.
Arbejdstiden
Afklares efter aftale og tilpasses dine øvrige aktiviteter, men vil som udgangspunkt være min. 4 timer ugentligt, primært i dagtimerne.
Ansøgninger behandles løbende, og der indkaldes også til samtaler løbende, så vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV, samt eventuelle anbefalinger snarest muligt.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.