I stærke fællesskaber gør vi børn stærkere. Fritidsaktiviteter er en vigtig del af den hverdag, som børn og unge dannes, formes og udvikler sig i. Som frivillig følgeven baner du vejen for børn i udsatte positioner ind i et inkluderende fritidsfællesskab, hvor de kan få succesoplevelser og styrket deres selvværd.

Det eneste, det kræver er, at du er ansvarsfuld og stabil, og at du kan afsætte ca. 3 timer om ugen til arbejdet i dit lokalområde.

Dine opgaver som følgeven er at:

  • Hjælpe et barn og familie med det praktiske i forbindelse med at begynde til en fritidsaktivitet
  • Følge barnet til fritidsaktiviteten i en periode 
  • Vise barnet vejen ind i et nyt fællesskab
  • Indføre familien i foreningslivet
  • Bruge dit kendskab til barnet til at hjælpe lederne af fritidsaktiviteten med at inkludere, motivere og støtte barnet bedst muligt
  • Motivere og opmuntre barnet til fortsat at deltage i aktiviteten
  • Have kontakt med barnets forældre, så længe følgeordningen står på, og støtte dem i at bakke op om barnets deltagelse i fritidsaktiviteten.

Som følgeven får du mulighed for at:

  • Arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et engageret frivilligteam i dit lokalområde
  • Udfylde en vigtig rolle ved at hjælpe et barn ind i et fritidsfællesskab
  • Bygge bro mellem foreningslivet og børn og familier i udsatte positioner
  • Opnå viden om og erfaring med socialt arbejde og foreningsarbejde
  • Være en del af en spændende organisation med stor gennemslagskraft, som gør en mærkbar forskel for børn og unge i hele verden.

Plads til Alle er en brobygningsindsats hvor du, som frivillig, vil være bindeled mellem forældre, barn og fritidsaktivitet i en periode, indtil barnet og familien er trygge og har fundet sig til rette i foreningslivet. 

Interesseret?

Lyder ovenstående som noget for dig, så skynd dig at sende en ansøgning via formularen ”Kontakt organisation”.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 16.03.23
  • Udløb: 12.09.23
Andre jobs fra organisationen: