Psykolog til klinik for migranter

Caritas Samtale er et sundhedstilbud for socialt udsatte med begrænset eller ingen adgang til det etablerede sundhedsvæsen.  Målgruppen af i særdeleshed migranter er ekstra udsat for mentale problemer og har svært ved at få adgang til hjælp.

 

Opgaven går ud på at tage vagter i programmet som er åben hver tirsdag aften 17-19 og fredag 11-14.

Vi ser gerne at frivillige tager min. en vagt om måneden, vagtplanlægningen foregår i et fast skema. Derudover kan der laves individuelle aftale om samtaleforløb, der fastsættes efter den frivilliges kalender og ønsker.

Vi er særlig på udkig efter terapeuter med ukrainsk/russisk eller rumænsk som sprogkompetencer.

Der er fast adgang til supervision, både gruppesupervision samt individuel akutsupervision ved behov.

Som frivillig bliver man en del af et engageret frivilligteam med en rar omgangtone og et fælles ønske om at bidrage til at give en udsat gruppe i det danske samfund mulighed for lægehjælp og psykologbistand.

Vi håber at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Hjælp Ukraine, Sundhed og førstehjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Caritas Danmark
  • Opdateret den: 15.05.23
  • Udløb: 01.10.23
Andre jobs fra organisationen: