Som frivillig i psykiatrien kan du skabe nærvær, normalitet og glæde ved at igangsætte og stå for små minikoncerter. Du er med til at skabe indhold i hverdagen og rammen om små sociale sejre for den enkelte.

Som kulturvært vil vi bede dig byde ind med dit organisationstalent og dit netværk af frivillige musikere eller evne til at få kontakt med et alsidigt udvalg. Du får ansvaret for at booke og modtage kunstnere og skabe hygge omkring hele koncertoplevelsen.

Din værtsrolle foregår i tæt samarbejde med frivillig koordinatoren og det øvrige personale på afsnittet, så dine arrangementer sikres succes på alle planer.

Vi søger dig, der:

  • er åbensindet, empatisk og mødestabil
  • har et personligt overskud som du har lyst til at dele med andre
  • respekterer grænsefladerne mellem det frivillige og det faste personales arbejde
  • har et organisationstalent og evne til selvstændigt at få tingene til at klappe

Vi ønsker:

  • At du vil arrangere og deltage i mindst 1 minikoncert om måneden. Vi håber, at du kan være frivillig i en længere periode, så du kan få et godt samarbejde med personalet og være med til at få rollen som kulturvært forankret i afsnittet.

Vi tilbyder:

  • et spændende frivilligjob, hvor musikoplevelser er det bærende
  • at du medskaber en ny rolle i psykiatrien
  • en fast kontaktperson i stedets frivillig koordinator
  • at du bliver del af Håb i Psykiatriens nationale fællesskab og frivilligkorps med fastlagte interne sparringsmøder og idéudveksling


Er du interesseret og vil vide mere, så kontakt "Håb i Psykiatrien" via formularen "Kontakt organisation".

 

Håb i Psykiatrien er en almennyttig og velgørende forening, der ønsker at skabe alt fra spændende indhold til særlige øjeblikke og velvære for patienter med psykiatriske lidelser. www.haabipsykiatrien.dk




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Ledelse af aktiviteter, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Håb i Psykiatrien

Info om organisationen:

Håb i Psykiatrien
  • Opdateret den: 02.08.22
  • Udløb: 20.10.22
Andre jobs fra organisationen: