Røde Kors butik Tilst er en stor, moderne genbrugsbutik, som er placeret midt i Tilsts travle butikskvarter. Butikken sælger alt fra børnetøj til bogreoler, og er i tre niveauer (bare rolig, der er elevator). Når man træder ind af butikkens skydedøre bliver man mødt af møbelafdelingen, hvor du kan finde alt fra spisebordsstole til sofaer.  Det er denne afdeling, at du er med til at skabe.

Som frivillig chaufførkoordinator er du med til at sikre, at donationer bliver fragtet fra private hjem til butikken. Du har det forkromede overblik, når du ringer til donorer for at arrangere afhentning, og du holder butikkens chauffører informeret, så de ved hvor og hvornår de skal køre.

Som chaufførkoordinator er dine primære opgaver:

  • At kontakte kunder og donorer vedr. levering og afhentning
  • At koordinere kørsel med butikkens chauffører
  • At koordinere afhentning af varer ved Jem & Fix
  • At stå for vedligehold af bil f.eks. vask, service, reparationer osv.
  • At samarbejde med Røde Kors butik Bazar Vest omkring kørsel og lager
  • At sikre et godt samarbejde mellem chaufførteamet og de øvrige teams i butikken

Derfor forventer vi at du er:

  • Struktureret og god til at holde overblikket
  • Er imødekommende og løsningsorienteret
  • At du har kørekort

Vi ser gerne, at du har mod på at være vikar, hvis der er fravær i chaufførteamet.

Røde Kors butik Tilst er afgørende for Aarhus-afdelingens sociale arbejde. Butikken bidrager med midler, som gør en lang række indsatser for sårbare borgere i Aarhus Kommune mulige. Bliv frivillig og hjælp os med at hjælpe andre.

Vil du være en del af et lokalt fællesskab, vil du være med til at hjælpe sårbare borgere lokalt, nationalt og internationalt? Så tøv ikke med at tage kontakt. Vi byder gerne på kaffe, rundvisning og en uforpligtende snak.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Som frivillig i butikken bliver du en del af Røde Kors, som er verdens største humanitære organisation




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Agerøvej 23A, 8381 Tilst
  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 07.04.22
  • Udløb: 22.06.22
Andre jobs fra organisationen: