Besøgsvenner

Vi søger en håndfuld frivillige, der har lyst til at træde ind i en række forskellige aktiviteter på Madsbjerg. Det primære formål for alle aktiviteterne er at hygge med beboerne og sprede glæde blandt dem.
De forskellige aktiviteter du som frivillig kan blive en del af er:

Besøgsven:

Flere beboere op plejehjemmet savner en person at snakke med i hverdagen. Som besøgsven har du frihed til selv at aftale besøg med din besøgsvært. Det kan være en time hver uge eller 1,5 hver anden uge – det er op til jer. Under besøgene kan du og din besøgsvært få snakket om alt mellem himmel og jord, drikke kaffe eller nyde en lille gåtur i solen.

Spiseven:

Det er altid dejligt at dele et måltid i godt selskab! Som spiseven er du en gang om ugen med til at skabe en ekstra hyggelig ramme omkring aftensmadmåltidet i fællesarealet. 

Kammesjuk:
Kammesjukkerne spreder glæde og hygge i hverdagen gennem aktiviteter som brætspil, male, lave pandekager eller nyde en kop kaffe med en lille gruppe af beboerne. Vigtigst af alt er at der bliver hygget om det i laver sammen.

Lagkagelørdage:

Hvem vil ikke gerne være frivillig hvor formålet er at spise lagkage? Lagkagelørdage finder sted 1 gang om måneden fra ca. 13.45-16. Her hjælper du som frivillig med at dække bord og servere lagkage og kaffe for beboerne. Som frivillig sætter du dig med til bordet, spiser lagkage og hygger med beboerne. Efter spisning hjælper man med oprydningen. Til denne aktivitet er man gerne et hold af tre frivillige, der hjælpes ad.

Lyder det som noget for dig og er du interesseret i at høre mere om den frivillige og ulønnede stilling, så kontakt os endelig. 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 18.05.22
  • Udløb: 23.06.22
Andre jobs fra organisationen: