’Kom godt videre’ er et samarbejdsprojekt mellem rehabiliteringshøjskolen i Risskov, Røde Kors Aarhus og Ældresagen. Formålet med aktiviteten er at øge kursisternes livskvalitet igennem flere sociale og kulturelle aktiviteter på højskolen.

Lige nu drømmer vi om frivillige der har lyst at:

  • Arrangerer ture ud af huset eller blot gå en lille tur
  • Hygge i haven
  • Stå for fællesspisning
  • Synge eller spille til fællessang
  • Spille petanque i baghaven
  • Arrangere oplæg eller anden aktivitet
  • nyde en kop kaffe og få gode snakke med kursisterne til eftermiddagskaffen.

…noget helt andet som du gerne vil byde ind med, ud fra egen kreativitet, interesse eller passion.

Har du flair for overblik, koordinering og planlægning kunne vi også bruge et par ekstra frivillige til det!

Det vigtige er at du som frivillig er med til at skabe en god stemning, og sikre at gæster og kursister bliver taget godt imod og føler sig velkomne. Du står selvfølgelig aldrig alene med opgaverne - de bliver løst i fællesskab med andre engagerede frivillige.

’Kom godt videre’ er en nyopstartet aktivitet og som frivillig har du mulighed for at være med til at forme og udvikle projektet.

Til gengæld tilbyder vi:

  • En unik mulighed for at gøre en forskel for et andet menneske
  • Mulighed for at blive en del af Røde Kors Aarhus’ fællesskab af frivillige
  • Mulighed for faglig sparring i netværksgruppe med andre frivillige samt aktivitetsleder
  • Adgang til kurser og temadage

Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at tage kontakt.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Café og værested, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 16.08.22
  • Udløb: 07.12.22
Andre jobs fra organisationen: