Som frivillig i Leg og Lærings-klubben for ukrainske børn er du med til at skabe et trygt frirum for børnene med plads både til leg og læring. Du kan se frem til en masse sjove eftermiddage, og du vil opleve, hvordan klubben gør en positiv forskel for børnene.

Klubben er åben hver tirsdag kl. 16-18, og du skal som udgangspunkt deltage hver eller hver anden uge. Som frivillig er du helt central for børnene, og du sætter præg på klubben med dine egne interesser og hobbyer. Som frivilliggruppe har I stor frihed til at planlægge klubbens program og arrangere udflugter og aktiviteter, fx en tur i skoleferien eller et besøg hos de lokale foreninger, så børnene bliver opmærksomme på og trygge ved de lokale fritidstilbud. I Klubben vil du også hjælpe børnene med at lære dansk og give dem større kendskab til dansk kultur og danske sociale koder, så det bliver lettere for dem at falde til i deres nye omgivelser i skolen og fritiden.

Du vil sammen med andre frivillige komme på en uddannelsesdag, hvor du klædes på med viden om de ukrainske børns baggrund samt deres situation som flygtninge, du vil også få pædagogiske redskaber til at skabe gode, trygge og strukturerede rammer får børn med flygtningebaggrund.

Klubben skal først til at starte, så du er med til at sætte præg på dens indhold og udformning 

Læs mere om klubben og aktivitetens håndbog og aktivitetsbog her: https://drc.ngo/da/vores-arbejde/frivillige-i-danmark/frivillige-aktiviteter-tilbud-og-projekter/leg-og-laering/  




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Flygtninge og integration, Hjælp Ukraine
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Dansk Flygtningehjælp

Info om organisationen:

Dansk Flygtningehjælp
  • Opdateret den: 18.10.22
  • Udløb: 01.01.23
Andre jobs fra organisationen: