Arbejdspladsen:

Frivilligcenter SR-Bistand er en retshjælpsinstitution med driftstilskud fra Civilstyrelsen, som yder kvalitetssikret socialrådgivning og juridisk rådgivning til udsatte borgere. Vi er en retshjælp og socialrådgivning, der har udført rådgivning siden 1975, og hjælper borgere efter princippet ”hjælp til selvhjælp”. Som frivillig hos Frivilligcenter SR-Bistand kommer du til at indgå i et tværfagligt arbejdsmiljø med en masse andre frivillige med forskellig faglig baggrund.

I Frivilligcenter SR-Bistand vil du få erfaring med formidling af juraens retsområder til borgere, som har brug for vores hjælp, og derved er der mulighed for at prøve din faglige viden fra studiet af i praksis.

Vi har juridiske sager, der rækker fra hjælp med simpel lovfortolkning til udformning af komplekse juridiske skrivelser. Du får derfor mulighed for at blive fagligt udfordret, uanset om du er studerende eller færdiguddannet jurist med mange års erfaring.

Frivilligcenter SR-Bistand kan tilbyde:

  • Godt arbejdsklima med et stærkt socialt sammenhold, hvor der tilbydes en række sociale arrangementer
  • Potentiale for at udvide din faglige horisont indenfor juraen
  • En skriftlig udtalelse efter et års ansættelse
  • Fleksible arbejdstider
  • Et arbejde med formål, hvor du gør en forskel for samfundets mest sårbare mennesker
  • Forholdsvis brede arbejdsrammer, så du nemt kan udfolde dig

Arbejdsopgaver:

Som frivillig juridisk rådgiver bliver du stillet overfor mange forskellige og spændende problemstillinger af retlig art.

Vi tilbyder gratis og fortrolig hjælp med juridiske og socialretlige spørgsmål. Det vil som udgangspunkt være i form af en konkret rådgivning, som afsluttes efter en enkelt samtale, eller et længerevarende sagsforløb. Da borgere kan henvende sig til rådgivningen telefonisk, ved personlig henvendelse og via e-mail, lærer du som frivillig både at besvare komplekse spørgsmål på skrift og i tale.

Arbejdsopgaverne vil primært bestå af:

  • Besvare henholdsvis telefoniske og personlige henvendelser, hvor der gives en mundtlig rådgivning
  • Hjælpe borgere i sager, som kræver skriftlig behandling (eksempelvis klager og indsigelser)

Din profil:

  • Du er uddannet jurist eller studerende på kandidatniveau – søg alligevel, hvis du er i gang med at skrive bachelorprojektopgaven
  • Du kan arbejde selvstændigt og har et godt overblik
  • Du har fokus på vigtigheden af en god dialog med borgeren
  • Du har gåpåmod, er positiv og engageret

Praktisk:

Du har vagt 2-3 gange om måneden, og derudover er der et månedligt rådgivningsmøde. Vagterne ligger i tidsrummet mandag-fredag kl.10-15, og hver onsdag og torsdag aften kl. 17-19. Vi er fleksible i forhold til, hvornår du kan afsætte tid til rådgivningen, og vagterne aftales løbende. Der er ligeledes mulighed for en vagt enten om formiddagen eller eftermiddagen. Hvis der er brug for det, tages der hensyn til dine eksamensperioder, hvor du kan holde fri.

Så hvis du har lyst til at være frivillig rådgiver, så send os en mail med din ansøgning, også kan vi efterfølgende tage en snak sammen.

Vi glæder os til at høre fra dig :-)




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Frivilligcenter SR-Bistand

Info om organisationen:

Frivilligcenter SR-Bistand
Frivilligcenter SR-Bistand er en frivillig, uafhængig social forening, der yder gratis, p...
Frivilligcenter SR-Bistand er en frivillig, uafhængig social forening, der yder gratis, professionel rådgivning til både borgere og frivillige foreninger. Frivilligcenter SR-Bistands vision er at bidrage til et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle kan blive en del af lokale fællesskaber som aktive medborgere, og hvor alle får den hjælp, de behøver. Vores aktivteter består i rådgivning gennem vores gratis retshjælp og gældsrådgivning. Derudover yder vi gratis konsulentbistand til frivillige foreninger. 
Læs mere

  • Opdateret den: 15.04.22
  • Udløb: 12.07.22
Andre jobs fra organisationen: