Arbejdspladsen:

Frivilligcenter SR-Bistand er en retshjælpsinstitution med driftstilskud fra Civilstyrelsen, som yder kvalitetssikret social- og juridiskrådgivning til udsatte borgere. Vi er en retshjælp og socialrådgivning, der har udført rådgivning siden 1975, og hjælper borgere efter princippet ”hjælp til selvhjælp”. Vi søger nye frivillige med socialrådgivningsbaggrund. Som frivillig hos Frivilligcenter SR-Bistand vil du indgå i et tværfagligt arbejdsmiljø med en masse andre frivillige.

Vi har socialretlige sager, der rækker fra hjælp til tilskudsansøgninger til komplekse rehabiliteringssager. Derfor vil du, uanset om du er nybegyndt studerende, færdiguddannet eller har mange års erfaring indenfor socialretten, kunne få opgaver der passer til dit faglige niveau.

Frivilligcenter SR-Bistand kan tilbyde:

  • Godt arbejdsklima med et stærkt socialt sammenhold, hvor der tilbydes en række sociale arrangementer
  • Potentiale for at udvide din faglige horisont indenfor socialretten
  • En skriftlig udtalelse efter et års ansættelse
  • Fleksible arbejdstider
  • Et arbejde med formål, hvor du gør en forskel for samfundets mest sårbare mennesker
  • Forholdsvis brede arbejdsrammer, så du nemt kan udfolde dig
  • Erfaring med henholdsvis korrespondance med og rådgivning til udsatte borgere

Arbejdsopgaver:

Som frivillig socialrådgiver vil blive du stillet overfor mange forskellige og spændende problemstillinger af socialretlig art.

Vi tilbyder gratis og fortrolig hjælp i socialretlige og juridiske spørgsmål. Hjælpen vil som udgangspunkt bestå i konkret rådgivning, som enten afsluttes efter en enkelt henvendelse eller efter et længere varende sagsforløb.

Der vil altid være mulighed for sparring med de øvrige kollegaer, så det sikres, at der ydes bedst mulig rådgivning.

Da borgere kan henvende sig til rådgivningen telefonisk, ved personlig henvendelse og via e-mail, lærer du som frivillig både at besvare komplekse spørgsmål på skrift og i tale.

Arbejdsopgaverne vil primært bestå af at:

  • Besvare henholdsvis telefoniske og personlige henvendelser fra borgere
  • Hjælpe borgere med ansøgninger mm. til det offentlige
  • Hjælpe borgere i sager, som kræver skriftlig behandling (eksempelvis klage). Denne del af rådgivningen kræver forudgående erfaring

Din profil:

  • Du er uddannet socialrådgiver eller studerende på en socialretlig uddannelse
  • Du kan arbejde selvstændigt og har et godt overblik
  • Du har fokus på vigtigheden af en god dialog med borgeren
  • Du har gåpåmod, er positiv og engageret

Praktisk:

Du har vagt 2-3 gange om måneden, og derudover er der et månedligt rådgivningsmøde. Vagterne kan afholdes i dagtimerne kl. 10-15 hver dag, og der er også mulighed for aftenvagter hver onsdag og torsdag kl. 17-19. Vi er fleksible i forhold til, hvornår du kan afsætte tid til rådgivningen, og vagterne aftales løbende. Hvis der er brug for det, tages der hensyn til dine eksamensperioder, hvor du kan holde fri.

Er du interesseret, bedes du sende os en ansøgning til vores mail, via det tilhørende link, hvorefter vi kan tage en snak sammen.

Vi ser frem til at høre fra dig.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Frivilligcenter SR-Bistand

Info om organisationen:

Frivilligcenter SR-Bistand
Frivilligcenter SR-Bistand er en frivillig, uafhængig social forening, der yder gratis, p...
Frivilligcenter SR-Bistand er en frivillig, uafhængig social forening, der yder gratis, professionel rådgivning til både borgere og frivillige foreninger. Frivilligcenter SR-Bistands vision er at bidrage til et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle kan blive en del af lokale fællesskaber som aktive medborgere, og hvor alle får den hjælp, de behøver. Vores aktivteter består i rådgivning gennem vores gratis retshjælp og gældsrådgivning. Derudover yder vi gratis konsulentbistand til frivillige foreninger. 
Læs mere

  • Opdateret den: 15.04.22
  • Udløb: 12.07.22
Andre jobs fra organisationen: