KIFU - Københavns Idrætsforening For Udvikligshandicappede mangler en glad og frisk træner til vores FItness hold.
Holdet træner hver onsdag i Idrætsfabrikken på Vesterbro fra 18.00-19.00.
Vi holder til i Fitnesslokalet som er udstyret med diverse styrketræningsmaskiner, bolde, håndvægte osv. En typisk træning består af blandede øvelser på maskiner, styrkeøvelser på gulv med håndvægte og andre sjove øvelser I finder på!
Medlemmerne på holdet glæder sig helt vildt til ugens træning og de giver dig en masse smil og god energi. Der er allerede en træner tilkyttet holdet, så vi mangler en ekstra træner - er det dig?
KIFU står for Københavns Idrætsforening for Udviklingshandicappede. KIFU tilbyder et aktivt foreningsliv for alle børn, unge og voksne udviklingshandicappede og andre med særlige behov. Vi har eksisteret i over 32 år, og har i alt ca. 260 medlemmer i alle aldre fordelt på 23 forskellige hold rundt om på de københavnske idrætsfaciliteter
Du vil blive taget godt imod, i en idrætsforening som hylder fællesskabet og de frivilliges indsats - som bliver belønnet i form af godtgørelser, kurser, fester og andre arrangementer.
Ring til os, hvis du vil høre nærmere om os og holdet eller kig på kifu.dk eller @kifukbh på instagram eler facebook. Vi lover, at vi også er en rigtig fed forening at være frivillig i :-)
Læs mere på: www.kifu.dk
Mange glade hilsener
KIFUs sekretariat
Tanja & Hanna
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.