Foreningen FISKEN tilbyder unge i udsatte positioner en række tilbud, som kan styrke dem i at få et godt og sundt ungdomsliv. Et af tilbuddene er FISKENS værested, der ligger ved Dybbelsbro station. Her tilbyder vi de unge et frirum, hvor de kan møde autentiske og nærværende voksne, der har lyst til at snakke og lave aktiviteter med dem. Vores brugere er unge i udsatte positioner, mellem 13-24 år, en del med minoritetsbaggrund, nogle med diagnoser og en større gruppe der søger et fællesskab at være en del af. Her kan de bl.a. hygge sig med deres venner og indgå i en positiv relation med de frivillige og ansatte.
Frivillig relationsmedarbejder og madansvarlig i Værestedet: Holder du af at skabe relationer til andre, indgå i nysgerrig dialog og synes du, at det er fedt at lave mad sammen, så er du lige den vi har brug for i FISKENS værested. I værestedet er relationen til de unge i fokus, hvorfor alle vores aktiviteter lægger vægt på at skabe bånd til de unge. På en almindelig dag byder frivillige og ansatte ind til trygge rammer og hyggeligt samvær. Vi støtter de unge så godt vi kan med de ting de nu kommer med. Det kan være at de søger assistance til lektier, har brug for en der lytter, søger bolig eller andre praktiske ting. Derudover hygge vi med fællesskabsdannende aktiviteter. Kortspil, ture ud af huset og bagning i køkkenet. Frivillige og medarbejdere løfter opgaven i et samarbejde. Det er dog frivillig indsatsen der gør det muligt at have et åbent værested.
Som madlavnings-ansvarlig møder du ind kl. 17, og står for madlavningen sammen med de unge. Sammen klarer I fællesspisning og oprydning og herefter hygger I sammen i værestedet. Det kan være at du er pizza-mester, går op i sund mad, har lyst til at lave vegetarmenu eller mod på, at prøve de unges forskellige nationalretter af. Du behøver ikke at være mesterkok, det vigtigste er, at du har overskud til at inddrage de unge i madlavningen. Hvis du desuden er imod madspild - Så er det en dejlig bonus!
DU GØR EN FORSKEL
Som frivillig gør du en kæmpe forskel! FISKEN bygger nemlig på et gensidigt frivillighedsprincip, hvor unge såvel som voksne kommer frivilligt i FISKEN. Dette gør en stor forskel for de unge, der typisk ikke er vant til at omgås voksne, som har lyst til at bruge deres fritid på dem – tilmed uden at få nogle penge for det! Derudover sikrer du som frivillig, at de unge får kendskab til en bred række mennesker med forskellige sociale baggrunde, nationaliteter, uddannelser, aldre, erhverv mm. Sidst med ikke mindst betyder den frivillige indsats, at FISKEN kan holde åbent om aftenen og dermed, er du med til at sikre, at de unge har et hjemmeligt, trygt og hyggeligt sted at opholde sig, i stedet for at være alene. Vores unge har udtrykt, at fællesspisningen i FISKEN er ligesom, at spise sammen som familie. Kom og vær med!
HELT KONKRET
For at være frivillig skal du:
I FISKEN tror vi desuden på, at det skal være sjovt og udbytterigt at være frivillig, derfor afholder vi løbende sociale og faglige arrangementer, som kan være med til at styrke fællesskabet og arbejdet i FISKEN.
Hvis du er interesseret, så send gerne en mail med et par linjer, der beskriver, hvorfor du kunne tænke dig at blive en del af vores team. Vi holder løbende samtaler og mangler pt hænder for, at kunne holde åbent alle dage for de unge. Så lad høre fra dig - Vi glæder os til at møde dig!
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.