Røde Kors butik Tilst er en stor, moderne genbrugsbutik, som er placeret midt i Tilsts travle butikskvarter. Butikken sælger alt fra børnetøj til bogreoler, og er i tre niveauer (bare rolig, der er elevator). Førstesalen er primært dedikeret til tøj, sko og accessories. Det er her du sammen med dine frivilligkollegaer får lov til at slå dig løs i et sandt mekka af skønt genbrugstøj.
Som frivillig ”velkomstkomité” er du det smil flygtninge møder, når de kommer ind i vores butik. Du hjælper dem hele vejen, så de får en god oplevelse i butikken. Du viser dem, hvor de kan finde det de leder efter, servicerer dem ved kassen og hjælper dem med at betale med de gavekort, de har fået udleveret. Du besvarer eventuelle spørgsmål og ønsker dem en god dag, når de forlader butikken med Røde Kors posen fuld af genbrugsguld.
Vi ser gerne, at du har lyst til at hjælpe med kassebetjening, også når der ikke er flygtninge i butikken 😊. Vi ved jo desværre ikke, hvornår vi får besøg.
Vi forventer at du:
Vil du hjælpe os med at give flygtninge en god start i Aarhus? Så tøv ikke med at tage kontakt – vi tager gerne en uforpligtende snak.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Som frivillig i butikken bliver du en del af Røde Kors, som er verdens største humanitære organisation.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.